De danske håndboldherrer er enige - og så alligevel også helt uenige - med Zlatan Ibrahimovic i den kønsdebat, svenskeren fik til at rase i julen

Er kvinder pærer, når det kommer til sport? Altså hvis mænd samtidig er bananer? Sagt lidt tydeligere: Kan man sammenligne håndbold-kvindelandsholdets nylige VM-bronze med det stykke EM-metal, som Mikkel Hansen og co. forhåbentlig kommer til at fejre sig selv med 26. januar?

Det giver raskt væk 268.000 hits på Google, når man skriver ’sammenligne pærer og bananer’ i søgefeltet, og klikker man sig derfra lidt rundt, bliver man mødt af en udbredt fornemmelse af, at det er dumt at begive sig ud i den sammenligning. Det synes Zlatan Ibrahimovic nok også. De danske håndboldherrer kunne i hvert fald ikke undgå at høre den svenske superstjerne i juledagene præsentere sin frustration over, at hyldesten af landsholdskammeraten Anders Svensson som indehaver af landskampsrekorden udviklede sig til en sag om ligestilling, fordi Svenssons kvindelige modstykke, Therese Sjögran, ikke fik en Volvo - som Svensson gjorde - for sin tilsvarende bedrift.

- Det er topmålet af arrogance, lyder den første kommentar fra landsholdets forsvarsspecialist Henrik Møllgaard på snakken om svenskerens udtalelse, som lød sådan her:

- Med al respekt for det, damerne gør, de har gjort det fantastisk godt, men du kan ikke sammenligne herrefodbold med kvindefodbold. Stop det, det er ikke engang sjovt. Det er en dårlig vittighed, sagde Zlatan Ibrahimovic.

Men hvordan har herrelandsholdet det egentlig med, at de går ind til et EM på hjemmebane i slipstrømmen på kvindernes folkelige succes, hvor 1,7 millioner seere så semifinalen mod Brasilien? Skal de sammenlignes? Føler de, at de skal leve op til kvindernes popularitet?

- Nej, det må jeg godt nok sige, at det gør jeg godt nok ikke, skynder Mikkel Hansen sig at svare, inden han begiver sig ud i en forklaring på, hvorfor man ikke kan sammenligne de to størrelser:

- Det er to vidt forskellige forudsætninger rent fysisk, så en herrelandsholdsspiller vil nok gøre det ret godt i en kvindeliga. Man skal ikke sammenligne, men derfor synes jeg da stadig, at det er flot, at de har spillet en god turnering og vandt bronze. Det skal man ikke tage fra dem, siger Mikkel Hansen.

Kønsdebatten er ikke mere fremmed i dansk håndbold, end det blot er seks år siden, at Dansk Håndboldforbunds daværende formand, Per Rasmussen, fik den til at rase. Efter herrernes EM-guld i Norge 2008 kom han for skade at kalde det den største præstation i dansk håndbold, og det vakte undren med tanke på kvindernes tre OL-guld på stribe fra 1996-2004.

Før det havde Joachim Boldsen i Berlingske kritiseret kvindehåndbold med vendinger som ’der er ikke noget godt ved damehåndbold’ og ’det er næsten flovt at se, hvor lidt de kan’, men den vej begiver Henrik Møllgaard sig ikke nedad. Han ser i det hele taget ingen forskel på guld, om det er hentet hjem hos kvinderne eller mændene, men han uddyber alligevel sit syn på, hvor i Zlatan Ibrahimovic’ bidrag til debatten, at han kan se igennem arrogancen og få øje på pointen:

- Altså, det kom arrogant ud. Zlatan sagde nok egentlig bare det, som mange tænker, og så fik den lige lidt ekstra. Jeg sad selv og fulgte damerne og kan ikke andet end at hylde deres præstation, men jeg vil også sige, at hvis vi skulle spille os mod dem, så ville det ikke være en lige kamp. Den pointe har han ret i, siger Møllgaard for at understrege klasseforskellen.

- Deres præstation skal stå for sig selv, og så skal vores stå for sig selv. Samme vogn hopper Hans Lindberg også på:

- Det er flot at opnå det ypperste inden for sit felt, og så er det egentlig ligegyldigt, hvilken sportsgren det er.