De kunne næsten ikke komme videre i TV3 Sports studie.

Latteren ville ingen ende tage, da den rutinerede vært Helle Smidstrup stillede et ganske simpelt spørgsmål til den danske herrelandstræner Nikolaj Jacobsen, da han var på besøg til Aalborgs Champions League-dyst mod det ungarske storhold Veszprem.

»Hvad med dig, Nikolaj Jacobsen, som landstræner i slut-maj, hvad bruger man sin tid på?«

»Jeg ser en masse kampe,« prøvede den lune landstræner, før han måtte gå til bekendelse og indrømme, at han også havde spillet en del golf.

»Du kommer med to forskellige hænder,« lød det fra værten, hvorefter ekspert Joachim Boldsen ikke kunne klare mere og brød ud i et stort grin.

Se klippet øverst

Den danske landstræner måtte desværre se Aalborg misse Final 4 i den store turnering.

Han har noget tid til sin næste officielle opgave med holdet, for næste landsholdssamling er først i oktober, hvor man arbejder frem mod VM i starten af 2023, som spilles i Sverige.