Nu skal hun kun tænke på det danske landshold.

Den assisterende landstræner for de danske kvinder, Bojana Popovic, er færdig i storklubben CSM Bukarest, hvor hun stod i spidsen for holdet.

Her har hun dobbeltjobbet, mens hun har assisteret Helle Thomsen på det danske landshold.

»Beslutningen kommer i sammenhæng med de seneste resultater, som ikke har levet op til klubbens forventninger og præstationsmål,« skriver den rumænske storklub.

Bojana Popovic skal med det danske landshold til EM, der i år afvikles i Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Tyrkiet.

Danmark spiller første kamp 3. december.