Håndboldkarrieren har sat sine spor: 'De kan måske reddes'


Om lidt er et langt håndboldliv slut for 40-årige Henrik Møllgaard. Og det har sat sine spor.
Aalborg Håndbold-spilleren slutter karrieren til sommer og er i øjeblikket med til sin sidste slutrunde med landsholdet ved dette VM.
De mange år på håndboldbanen kan mærkes på kroppen. Især i forsvarsspecialistens fingre.
»De kan ikke det samme mere. Her snakker jeg faktisk om de gode fingre. Men de er jo hærget. Der er nogle, der åbenlyst er fuldstændig smadret. De har været brækket og været gået ud af led. De er stærke kandidater til nye led, siger min egen læge. De kan måske reddes,« siger Møllgaard til B.T.

Det er resultatet af mange gentagelser såsom blokeringer af skud og hårde tacklinger.
»Det er jo det, der sker. Det accelererer bare nedslidning af vores led. Og hænderne står jo selvfølgelig først for. Specielt, når man står inde i midten. Der er meget kontakt. Mine håndled har det måske værre end fingrene. Der er ikke meget bevægelighed tilbage,« lyder det fra veteranen, der beviser udsagnet kort efter.
Men ville han være det foruden? Måske - men ikke på bekostning af det, han har oplevet i sin lange karriere.
»Herregud, selvfølgelig er det prisen værd. Jeg ville aldrig gøre det om. Men selvfølgelig kommer der en pris en dag. Det kunne jeg mærke allerede i de otte uger, vi var ude under coronanedlukningen,« siger han.

Dengang oplevede han, hvordan kroppen reagerede, når han ikke var i konstant træning.
»Nu er det jo fire år tilbage, men jeg troede ikke, jeg ville komme på håndboldbanen igen, da jeg kom ind i hallen første gang. Jeg troede, det var slut. De første tre uger turde jeg ikke gå i nærheden af nogen. Jeg var så bange for at falde om med ankler og knæ. Alt styrke omkring leddene var bare væk.«
»Og det er jo lidt det, jeg kigger ind i lige om lidt, når jeg stopper karrieren. Når jeg ikke får trænet, er jeg lidt spændt på, hvordan kroppen reagerer. Det kan være, jeg bare skvatter sammen så snart, der er fløjtet af efter VM-finalen,« siger han med et smil.
Betyder det så, at han vil fortsætte med at pleje kroppen efter karrieren?

»Jeg vil jo gerne sige, jeg vil holde mig i gang. Men jeg er heller ikke startet med at spille håndbold for at styrketræne. Det kan jeg lige så godt sige. Det burde sidestilles med doping. Hvis vi ikke kan lave det i hallen, synes jeg ikke, det har noget med håndbold at gøre.«
»Det vil jeg godt nå at slå et slag for som formand for Håndbold Spiller Foreningen. Kan vi ikke få afviklet løbe - og styrketræning? Og så hygger vi os bare i hallen,« siger han med sædvanlig slet skjult Møllgaard-ironi.