Mathias Gidsel trækker igen overskrifter efter en vanvidspræstation.

Hos de store tyske medier kan de ikke tro deres egne øjne, for Mathias Gidsel gør ting, som ikke synes mulige i verdens bedste håndboldliga.

Søndag sørgede Füchse Berlin-stjernen for svimlende 14 mål på bare 15 forsøg, og så overlod han endda straffekastene til landsmanden Hans Lindberg, der scorede otte gange.

»I de første par minutter var det bare Gidsel mod resten af verden! Danskeren ramte alt,« skriver Bild.

Mathias Gidsel er næstbedste målskytte i Bundesligaen uden at være fast straffekastskytte.
Mathias Gidsel er næstbedste målskytte i Bundesligaen uden at være fast straffekastskytte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Lokalmediet BZ-Berliner kaldte det et Gidsel-show og vurderede hans præstation som 'fremragende'.

Manuel Zehnder fra ThSV Eisenach fører topscorerlisten i Bundesligaen, men efterfølges af tre danskere: Gidsel, Casper U. Mortensen og Lasse Andersson. 

I den anden ende af banen er der også dansk succes, for ensburg-Handewitt-målmanden Kevin Møller står med den bedste redningsprocent blandt dem, der har spillet over halvdelen af kampene i denne sæson.

Füchse Berlin med Gidsel, Lindberg og Andersson fører ligaen og mangler blot en gruppekamp i den næstbedste europæiske turnering.