Mathias Gidsel er omgivet af kasser, rod og flyttekaos i disse dage.
Men han har alligevel lidt tid til at nyde den nye titel, han blev tildelt fredag.
For her fik den danske stjerne nemlig beskeden om, at er kåret som verdens bedste håndboldspiller for første gang i karrieren af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).
Og da B.T. fanger den 25-årige dansker på telefonen kort efter, er det da også tydeligt, at kåringen har blæst ham bagover.
»Det er lige så uvirkeligt, som det lyder. At man bliver kåret som verdens bedste inden for sit fag. Jeg var meget overrasket, da jeg fandt ud af det, og det er jeg stadig. Det er vildt, at jeg er blevet en del af den gruppe af mennesker, som har vundet prisen før mig. Absolut mine idoler. Så det er jeg stolt af,« siger Füchse Berlin-spilleren og fortsætter:
»Det er aldrig noget, jeg har tænkt over, men det er jo klart, at det er den absolut største hæder inden for håndbold, som du kan få. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske. Lige nu tænker jeg meget på alle de mennesker, der har hjulpet mig. For jeg er en meget lille brik i to store, velsmurte maskiner på landsholdet og her i Tyskland. Jeg er meget taknemmelig over al deres hjælp.«
Mathias Gidsel havde egentlig planlagt at bruge sin fredag på at flytte ind i sin nye lejlighed i den tyske hovedstad sammen med kæresten.
Men den glædelige nyhed satte en brat stopper for flytteprocessen. I hvert fald i et par timer.
»Jeg fik en notifikation på Instagram om, at jeg havde vundet, og så blev dagens flytteprojekt ellers skubbet til siden. Det ændrer lidt på fredagen, men det er jo en rigtig god nyhed, så det er helt fint at bytte det ud med flyttekasserne,« griner han.
Landsholdsspilleren fortæller desuden, at telefonen har været rødglødende de seneste timer, efter det kom frem, at han nu kan kalde sig verdens bedste håndboldspiller.
»Der har virkelig været gang i den. Jeg har nået at snakke med min nærmeste familie. Der er stadig mange, jeg skylder et svar, men som nok skal komme på et tidspunkt. Min familie er jo stolte, og mine forældre sendte mig et par søde beskeder,« lyder det videre, inden han for en stund vender tilbage til flytningen i det tyske.
En flytning, som i øvrigt føles en smule uoverskuelig til tider, indrømmer Mathias Gidsel:
»Status er, at vi snart bør være i mål, men vi føler, at vi næsten lige er startet. Der er noget at se til, men det bliver pissegodt. Vi glæder os.«