Gidsel fanget på kamera: Tippet af vennen
Håndboldstjernen Mathias Gidsel er vant til den store opmærksomhed. Alligevel vakte han opsigt forleden.
Håndboldstjernen Mathias Gidsel er vant til den store opmærksomhed. Alligevel vakte han opsigt forleden.
Han bliver genkendt over alt.
Og det følger selvfølgelig med, når man er verdens bedste til håndbold.

Alligevel har den danske superstjerne Mathias Gidsel ofte kunnet være i fred hjemme i Berlin, hvor han tørner ud for den lokale stolthed Füchse.
Men tidligere i maj prøvede han noget helt nyt.
Her fangede tv-produktionen Gidsel på kamera under Bundesliga-holdet Union Berlins 2-2-kamp hjemme mod FC Köln.
»En af mine kammerater skrev til mig dagen efter, fordi Katrine (Mathias Gidsels kæreste, red.) sad med solbriller og lignede ikke en, der interesserede sig særligt meget for fodboldkampen,« siger Gidsel med et smil til B.T. og fortsætter:
»At de så lige har fanget mig… Det er da rart at vide, at fodboldverden også kender lidt til håndboldverden. Men det burde ikke være en nyhed, at jeg er ude at se fodbold. Jeg ser også ishockey, hvis I vil skrive om det,« griner han.
Det er bestemt ikke tilfældigt, at Gidsel var på stadion. Privat ses han nemlig med de danske Union-spillere Robert Skov og Frederik Rønnow.
Mens sidstnævnte har børn og familie, er det ofte Robert Skov, Gidsel og hans kæreste bruger tid med.
»Robert og hans bedre halvdel Josefine har heller ikke børn og er i samme verden som os.«
»Det er sgu rart have nogle mennesker i Berlin, der forstår, hvad vi lever i. Med skæve arbejdstider og mange weekender passer vi jo meget godt ind i en fodboldspillers hverdag.
»Der er vi glade for at have nogen, der også taler dansk i Tyskland,« fortæller Gidsel.