Det hænger i Mathias Gidsels soveværelse, så han mindes hende hver dag, når han vågner. 

Den danske håndboldstjerne har fået et arvestykke op at hænge i sin nyrenoverede lejlighed i Berlin, hvor han til daglig bor. 

Det var den nu pensionerede superstjerne Mikkel Hansen, der åbnede døren for Mathias Gidsels interesse i kunst, som man kunne se afsløret i DRs dokumentar om Hansen fra sidste år.

Men på trods af et nu større kendskab til kunst er det stadig farmors værk, der stjæler det meste af Mathias Gidsels kærlighed. 

Hans nu afdøde farmor var glad for at male, og efter hendes død har han arvet et helt særligt billede. 

»Hun har malet det, da hun var yngre. Nu er hun her desværre ikke mere, men vi har alle i familien fået et arvestykke i form af et maleri,« siger Gidsel til B.T. og tilføjer:

Mathias Gidsel har stolt delt sin farmors værk på Instagram. 
Mathias Gidsel har stolt delt sin farmors værk på Instagram.  Foto: Mathias Gidsel/privat

»For at være helt ærlig er det ikke Mona Lisa, hun har malet, farmor, men det er noget, vi alle kan huske fra, da vi var små i barndomshjemmet. Jeg kunne huske de her klipper i vandet, og derfor fik jeg lov til at arve det og hænge det op.«

Gidsel har med sin kunstinteresse efterhånden købt værker, der på sigt kan stige i værdi. 

Men arvestykket giver noget helt andet, mener han.

»Noget kunst er dyrt, noget er ikke dyrt, men det her en større betydning. Det er en fed kontrast. På den anden side i min lejlighed hænger et maleri, der er lidt mere kunstnerisk, har kostet lidt flere penge og kan ses som en investering. »

»Og på den andens side er der min farmors billede, der er helt specielt og har en særlig betydning,« forklarer Gidsel og slutter:

»Hele familien har hængt det op, og det passer måske ikke ind i alle moderne stuer i familien Gidsel, men det har bare stor betydning for os alle.«