Franskmændene er under pres.

Et gevaldigt pres.

Det står klart efter Islands timålssejr mod Montenegro, som endte med cifrene 34-24. Holdet var allerede foran med ni mål ved pausen, der aldrig for alvor var spændende.

Den betyder, at spillerne fra vulkanøen sniger sig op på siden af Frankrig med seks point i mellemrundens gruppe 1, inden sidstnævntes opgør mod Danmark. Det må franskmændene for alt i verden ikke tabe, hvis de fortsat vil drømme om EM-guld.

Et nederlag vil nemlig betyde et exit fra turneringen, da Island er bedre indbyrdes end Frankrig. Til gengæld vil både en fransk sejr eller et uafgjort resultat sende Frankrig videre i turneringen.

For at Island kan gå videre, kræver det dansk hjælp. Skal de holde liv i medaljedrømmene, kræver det en dansk sejr mod Frankrig.

Du kan selvfølgelig følge opgøret mellem Danmark og Frankrig live her på bt.dk. De tørner sammen klokken 20.30 onsdag aften.

Danmark er allerede inden kampen mod Frankrig sikker på at skulle spille semifinale på fredag.

Andre læser også