Magnus Landin får igen lov til at dække dér, hvor han føler sig bedst tilpas.

I forsvarsspillet adskiller den danske landsholdsspiller Magnus Landin sig fra en typisk fløjspiller.

Han besidder nemlig kvaliteterne til at dække backpositionen, hvilket danske håndboldfans har set ham gøre adskillige gange. Magnus Landin erkender dog, at det er mere behageligt at dække op på backpostionen denne gang end ved tidligere slutrunder.

»Jeg kan rigtig godt lide at dække op. Jeg synes, det er fedt at dække backpositionen, selvom det kræver lidt tilvænning denne gang,« fortæller Magnus Landin, og fortsætter:

Magnus Landin har socret 69 mål i sine 40 landskampe for Danmark. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Magnus Landin har socret 69 mål i sine 40 landskampe for Danmark. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg har kun dækket backpositionen for Kiel (Magnus Landins klub, red.) i opstarten af sæsonen. Så jeg skulle lige finde mig til rette i det igen. Jeg har heldigvis gjort det i mange år, og jeg synes stadig, det er sjovt.«

Det er efterhånden mange år siden, Magnus Landin fik din debut på backpositionen i forsvaret, hvor han også positionerede i sin tid i KIF Kolding København.

Magnus Landin er da også fortrøstningsfuld i forhold til at finde sig til rette i positionen igen på landsholdet.

»Tit og ofte spiller det også sammen med ens fysik. Jeg er måske lidt hurtigere på fødderne, så jeg bliver nødt til at være lidt mere på forkant med min modspiller. I hvert fald i spillet mand mod mand.«

Casper U. Mortensen er den anden mand på venstre fløj. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Casper U. Mortensen er den anden mand på venstre fløj. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det synes jeg egentlig har fungeret fint for mig tidligere. Også i de her to testkampe (mod Ungarn, red.), så jeg føler, jeg er fint med i forhold til VM,« forsikrer Magnus Landin.

Magnus Landin står over for sin tredje slutrunde for Danmark. Samtidig bliver det hans første på hjemmebane.

»Jeg glæder mig utrolig meget. Det bliver rigtig, rigtig fedt. Jeg var selv blandt tilskuerne, da Danmark spillede EM på hjemmebane i 2014. Det var en vild oplevelse, så hvis det bare bliver halvt så fedt som dengang, skal det nok blive rigtig godt,« lyder det fra Magnus Landin.

Ud over Magnus Landin er FC Barcelona-spilleren Casper U. Mortensen udtaget til VM som venstre fløj.