»Jeg har det fint.«

Det kunne i mange år være et svar fra Sandra Toft. Uanset hvordan hun i virkeligheden havde det. 

For der var ikke nogle, der skulle bekymre sig om det. Hun klarede det selv. 

Men den går ikke længere på landsholdet, hvor blandt andre Christina Roslyng har været med til at ændre noget af kulturen på holdet.

Sandra Toft.
Sandra Toft. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Du er nødt til at åbne op,« fortæller Sandra Toft, der ligesom resten af holdet har haft Roslyng som holdleder siden 2020, hvor hun trådte til. 

Og den rutinerede målvogter har da også kunnet mærke, hvordan hendes arbejde – sammen med resten af ledergruppen – har betydet meget for holdet.

»Hun kom ind samtidig med Jesper, og de to har gjort et stort arbejde i at få åbnet lidt op mest af alt. Fået os til at snakke, de har ændret vores syn på os selv. Vi snakkede jo også før, men vi tog ikke ‘av’-snakkene, de følelsesmæssige og dybe snakke på den måde, når ting gjorde ondt. Der har vi lært hinanden at kende på en anden måde,« siger Sandra Toft, der tror, det nok bare har været 'vane', at man ikke talte sammen på den måde tidligere.

Hun er ikke gået fri. De har også prikket til hende i forhold til at sætte ord på de følelser, der rumsterer indeni.

»Selvfølgelig har de det. Også i og med jeg er en af de ældre. Hvis jeg begyndte at sige ‘av, det her er ikke særlig sjovt’, kunne det være, nogle af de andre også turde det,« siger Toft, der ligesom resten af holdet må sige farvel til Christina Roslyng efter årets slutrunde, da hun har valgt at stoppe.

Landsholdet spiller i disse dage VM på hjemmebane i Jyske Bank Boxen, hvor de efter tirsdagens kamp mod Rumænien skal møde Tyskland, Polen og Japan i mellemrunden. 

Sidst holdet var på 'hjemmebane' var tilbage i 2020, hvor de spillede for tomme tribuner på grund af coronapandemien.

Og Sandra Toft, der i dag er anfører for landsholdet, kan se en stor udvikling bare fra dengang til nu.

»Vi har langt flere ting i værktøjskassen, vi kan mange flere ting. Dengang havde Jesper ikke været der særlig lang tid, så det var meget ‘vi kører kun det her’ eller ‘det her’. Resten måtte vi lære senere. Der er vi kommet væsentligt længere, vi kender hinanden meget bedre, nogle af os er desværre blevet ældre, siger hun med et lille smil og fortsætter: 

»Gennemsnitsalderen er steget, nærmest alle er ude og spille Champions League, hvilket også har stor betydning. Vi har rykket os meget på erfaring og at spille de topkampe hver uge. Jeg synes, folk bliver ved at blive bedre og bedre, fordi de bliver presset hele tiden.«