Det har været kulsorte måneder for dansk håndbold.
Nummer 9 ved VM for kvinder og nummer 13 ved EM for herrer. I en sport, som Danmark selv har opfundet.
Sådan et par måneder er ikke nogle, der går over i historien for det gode. Skuffelsen over det danske herrelandsholds fiasko ved EM på en halv hjemmebane i Malmø ulmer endnu.
Også i Dansk Håndbold Forbund, hvor de kommende uger skal bruges på at evaluere herrernes tidlige exit.
Hvad kommer der af evalueringer i den kommende periode?
»Kort inden, vi sagde farvel, kiggede vi på lidt forskellige datoer. Nikolaj, Henrik Kronborg og jeg har jo ikke booket så meget i vores kalendere de næste par uger, fordi vi havde regnet med og håbet på, at der skulle ske noget andet. Mon ikke vi får sat os ned i løbet af perioden her og kigget på, hvilke justeringer der skal til frem mod OL,« siger sportschef i DHF Morten Henriksen.
Hvad skal I have talt om?
»Vi plejer at komme bredt rundt i sådan en evaluering. Det mindst væsentlige for mig er, hvad der er sket. Men det fylder selvfølgelig noget at kigge på, hvad der er sket, og hvorfor vi tænker, at det er sket. Det mere spændende er at kigge på, hvad der skal ske. Hvad er det for erfaringer, vi har fået nu.«
»Her lytter jeg rigtig meget på de tanker, som vores trænere har. Det vigtigste for mig er, at vi alle tror på, at vi skaber de resultater, vi nu engang vil. Selvom det er håbløst med en 13.-plads, er jeg ikke vanvittigt bekymret for, at vi nok skal vende stærkt tilbage til sommer.«
Får det her sportslige konsekvenser?
»Jeg kan ikke sige noget helt konkret om konsekvenserne, men hvis man kigger på herrerne nu, danner man EM-kvalifikationspuljer ud fra seedninger. Når vi skal spille EM-kvalifikation til 2020, vil den her placering tælle med. Det vil sige, at der er en risiko for, at den pulje vil blive hårdere.«
»Vi kan i sidste ende stå med en seedning, der er dårligere og dermed få en sværere pulje – ligesom vi har oplevet i år. Nu har vi da om noget set, hvad det kan have af konsekvenser at komme i en svær pulje i herrehåndboldens verden.«
Det har været et par hårde måneder for dansk håndbold. Hvad gør det ved stemningen i DHF?
»Det gode for mig er, at jeg er meget ude, så jeg render ikke rundt på et kontor i de her perioder. Jeg snakker mest med Morten Stig om det her, og det har da ikke været de skønneste perioder.«
»Vi står nu med det andet mesterskab inden for to måneder, hvor vi kan kigge på et mål og se, hvad det har af konsekvens for os. Det fortæller, at håndbolden er tæt, og alt kan ske. Omvendt gør det kraftedeme også ondt.«
En kvindeslutrunde og en herreslutrunde inden for kort tid med så store nedture. Er der noget dybereliggende galt?
»Det tror jeg ikke, at der er. Vi ved, at vi med kvinderne er i en periode, hvor vi skal knokle for at hænge fast i subtoppen og endnu mere for at komme helt op i den ypperste top. Med herrerne er det bare rigtig øv. Det havde været noget andet, hvis vi var blevet kørt ud på røv og albuer. Begge slutrunder viser vanvittigt potentiale. Der er stadig forhåbning.«
Hvad er det største slag?
»Skuffelsen er på to forskellige niveauer. Det er en større resultatmæssig skuffelse at blive nummer 13 med herrerne ved et EM, end det er at blive nummer ni med damerne til VM.«
»Det, der gør damernes skuffelse anderledes, er, at det også koster en OL-kvalifikation og mulighed OL-deltagelse. Vi er rigtig glade for nu, at vi er kvalificeret til OL med herrerne i hvert fald,« siger Morten Henriksen.
