Den ene hilsen efter den anden. Minder, stikpiller og store smil.
Smilet var størst, da familien rullede hen over skærmen.

'Vi elsker dig, far'.
Denne lørdag stjal han fuldstændig showet, da en hyldestvideo rullede over skærmen i Royal Arena i kølvandet på håndboldherrernes sejr over USA.
I en alder af 44 år er landsholdskarrieren endegyldigt slut.
Og lørdag eftermiddag stod han rørt til tårer på halgulvet i Royal Arena med sine to sønner ved sin side i en Lindberg 19-trøje.

Landstræner Nikolaj Jacobsen overrakte ham en trøje med tallet 308 på ryggen. For det antal landskampe, han nåede.
Klapsalverne regnede ned mod banen. Igen og igen.
19. marts 2003 spillede Hans Lindberg sin første landskamp i en alder af 21 år.
21. marts 2026 blev han så hyldet i Royal Arena af flere tusinde fans for 23 års tro tjeneste på det danske landshold.
Han har været med til at vinde EM og VM to gange og nåede at få en OL-guldmedalje med i Paris i 2024.
Lindberg tørner stadig ud for HØJ i den danske liga.
Men på landsholdet har Hans Majestæt spillet for sidste gang.
En karriere, der sluttede af med en lufttur fra de danske spillere i Royal Arena.

