Emil Nielsen var midt i sit livs største drøm, men pludselig var det en tragedie, der fyldte det meste i hans hoved, mens han betrådte halgulvene ved OL i Paris.

Siden de spæde år havde guldet ved de olympiske lege været målmandens inderste ønske, og da han fik sin mor i røret, dagen efter håndboldherrernes første kamp i Frankrig, gav tunge, mørke skyer oppe i hans hoved det hele et dystert skær.

Med den værste besked, man kunne forestille sig. Det fortæller han om i TV 2s nye dokumentar, 'Emil Nielsen – min egen vej,' der får præmiere søndag.

»Der sprænger en bombe oppe i mit hoved. Natten efter vores første kamp går min far bort. Jeg bliver vækket om morgenen af sportschefen, som fortalte, at min mor havde prøvet at ringe til mig. Så ringede jeg tilbage til hende og fik beskeden dér.«

Emil Nielsen var med til at vinde OL-guld med Danmark i Paris. Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Tvivlen blussede op i Emil Nielsen hoved og udviklede sig til et enormt dilemma: Skulle han blive i Frankrig eller tage hjem?

I første omgang besluttede han sig for at spille mod undertippede Argentina – for at se, om han kunne præstere. Heldigvis gik det godt, og med hjælp fra en sportspsykolog formåede han at jonglere mellem det tragiske dødsfald og det enorme pres i Paris, som hele verdens øjne var rettet mod i de dage.

»Det var en balancegang, der var rigtig svær. At kunne give sig selv tid til at være ked af det. Give sig selv frihed til at kunne ringe hjem og kunne fokusere på noget andet end håndbolden. Efter hver eneste gang, på vej til hver eneste kamp og efter hver eneste kamp, der kan jeg huske, at jeg blev rigtig ked af det,« fortæller Emil Nielsen.

Egentlig fortalte keeperen allerede om sin fars død foran TV 2s rullende kamera i minutterne efter det sensationelle OL-guld. 

Men den 27-årige Barcelona-spiller var ikke klar til at få det ud og bad derfor om at holde nyheden tilbage. Noget, som blev opfyldt.

OL-togtet betød, at Emil Nielsen gik glip af sin fars bisættelse 9. august. Den dag spillede håndboldherrerne semifinale mod Slovenien. Senere var der dog en urnenedsættelse, hvor han var med.

På trods af et tungt dilemma og et sammensurium af modsatrettede følelser, fortryder han ikke, at han blev i Frankrig turneringen ud.