Sverige er alvorligt svækket inden fredagens EM-semifinale mod Danmark.

Den svenske EM-topscorer Albin Lagergren har måttet forlade truppen, fordi han har fået en hjernerystelse. Det meddeler den svenske håndboldforbund.

BTs håndboldkommetator, Søren Paaske, vurderer, at det svenske landshold derfor er hårdt ramt i kampen om at komme i finalen.

»Det er en kæmpe svækkelse af Sverige. Albin Lagergren har væet en af de allerbedste svenske angrebsspillere,« siger Søren Paaske.

»Hans exit efterlader et stort svensk tomrum på højre back, hvor Johan Jakobsson også er ude af truppen med en skade. I forvejen har Sverige været dårligst på angrebsdelen ved EM, og de kommer til at mangle hans kvaliteter.«

Albin Lagergren (tv.) blev skadet mod Norge i osndags.
Albin Lagergren (tv.) blev skadet mod Norge i osndags. Darko Bandic

Albin Lagergren fik et slag i hovedet i onsdagens EM-kamp mod Norge, og den 25-årige back har fået konstateret en hjernerystelse.

I stedet er Andreas Cederholm udtaget til Sveriges trup.

»Det er uhyre tragisk for Albin, at ham ikke kommer til at opleve finaleweekenden på banen, og det selvfølgelig også et slag for os som hold,« siger den svenske landstræner Kristján Andrésson til det svenske håndboldforbunds hjemmeside:

»Vi må acceptere situationen og få det bedste ud af det. Men vi kommer aldrig til at risikere noget, når det handler om hjernerystelser.«

På dagen for den store nordiske semifinale er der til gengæld godt nyt i den danske EM-trup i forhold til 'barselstruede' Niklas Landin. Læs mere om det her

Du kan selvfølgelig følge EM-semifinalen mellem Danmark og Sverige live på BT.dk fredag aften kl. 20.30.