Lørdag aften bliver de to danske legender Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i det europæiske håndboldforbunds Hall of Fame. 

Men ingen af dem vil være til stede til gallashowet, der foregår i Wien, hvor de danske håndboldkvinder søndag spiller EM-finale mod Norge. 

Det bekræfter det europæiske håndboldforbund - EHF - i en mail til B.T. 

'Status lige nu er, at han desværre ikke kommer,' skriver kommunikationschef Thomas Schöenich. 

Det var i forvejen kendt, at Anja Andersen ikke ville være blandt gæsterne til awardshowet, men hun havde i stedet god grund til at tjekke sin postkasse den nærmeste fremtid. 

Og det får Mikkel Hansen altså også. 

Alle, der optages i Hall of Fame, heriblandt Anja Andersen og Mikkel Hansen, modtager nemlig en pin for at markere optagelsen.

Målet med de tidligere spillere, der ikke er til stede, er, at sende det til dem med posten,' har EHF tidligere bekræftet overfor B.T. 

Mikkel Hansen stoppede sin karriere denne sommer, hvor han sluttede af med at vinde OL-guld, mens Anja Andersen måtte stoppe i 1999 på grund af hjerteproblemer. Siden fulgte 15 år som træner.

Husk, du kan følge EM-finalen søndag på B.T., som er til stede i Wien og følger braget mod Norge før, under og efter.