»Jeg er dybt taknemmelig for hver eneste tanke, besked og ord, det betyder alverden for mig.«

Sådan skriver den danske VM-darling Julie Scaglione efter sin korsbåndsopreation, som blev foretaget denne tirsdag.

Den danske håndboldkomet blev båret fra banen i slutningen af 2023, men nu har hun været under kniven, og alt er gået godt, fortæller hendes klub Ikast Håndbold. 

»Jeg kan næsten ikke finde ord til at udtrykke den taknemmelighed for den store omsorg og kærlighed, jeg har modtaget i løbet af de sidste par uger,« skriver hun indledningsvist i sin Instagram-story.

Den store nedtur har ikke taget pippet fra den hårdtskydende bagspiller, der nu skal genoptræne.

»Jeg er ved godt mod og er klar til at give alt, hvad der skal til, for at komme stærkere tilbage,« skriver 

19-årige Scaglione har allerede 14 landskampe i rygsækken, men om alt går vel, så venter der mange flere for den talentfulde spiller.