Danmark kan ikke længere nå en VM-semifinale.

Det er fakta, efter Norge netop har besejret Sydkorea 36-25.

Men lad os lige slå fast: Danmarks kamp mod Serbien onsdag er alt andet end ligegyldigt.

Danmark har nemlig en stor mulighed for at sikre sig en plads i den eftertragtede OL-kvalifikation.

Hvis Danmark skal i semifinalen, skal vitterligt alt flaske sig for Danmark.
Hvis Danmark skal i semifinalen, skal vitterligt alt flaske sig for Danmark. Foto: CHARLY TRIBALLEAU
Vis mere

Klokken 10 går Danmark og Serbien på banen, men allerede inden da er vi meget klogere på Danmarks videre muligheder. Holland møder nemlig Sydkorea klokken 7.

Hvis Holland taber eller spiller uafgjort mod Sydkorea, vil en dansk sejr over Serbien sende Klavs Bruuns mandskab i en kamp om 5. pladsen. Dermed vil OL-kvalifikationen være stensikker.

Skulle Holland derimod slå Sydkorea, kan Danmark maksimalt spille om 7. pladsen ved VM. En 7. plads giver også adgang til OL-kvalifikation, hvorfor den kamp ligeledes har stor betydning.

Én ting er dog sikkert uanset hvad: Danmark er tvunget til at slå Serbien onsdag, hvis nogle af de ovennævnte resultater skal gå hjem, da Serbien er ét point foran Danmark lige nu.