Igen i aftes skete det. 

Den danske harpiksstjerne Simon Pytlicks fod gled i en gulvreklame og sendte ham ned i en faretruende spagat under Danmarks topdramatiske semifinalesejr over Island fredag aften.

Hele hallen frygtede det værste, men heldigvis slap Pytlick uden men.

Og det er langt fra første gang, at han pludselig glider under denne slutrunde.

»Jeg ved ikke, hvad der er med den – undskyld mit sprog – fucking gulvreklame og min sko. Men jeg skal åbenbart ned og ligge et par gange,« lød det med et opgivende smil fra Pytlick.

Flensborg-profilen understreger dog, at han ikke er frustreret over de mange ture i gulvet.

»Det er håndbold, når det er mest charmerende. Så skal man lige ned og ligge og så hurtigt op igen. Man må jo bare komme videre til næste situation.«

»I den her kamp er der bare ikke tid til at være frustreret over noget som helst. For man skal videre, og man skal kæmpe.«

Danmark slog Island med 31-28 i en ekstremt intens semifinale. 

Søndag venter Tyskland i finalen.

B.T. Fodbold

I dagens episode kommer panelet forbi en Superligaens transfervindue, Moukokos kvaler i FCK, Patrick Dorgus superform, FCM's europæiske kæmpepotentiale - og landsholdets anfører. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen