Det store show fik et solidt dansk aftryk.
Det Europæiske håndboldforbund hædrede onsdag sidste sæsons bedste spillere, og det gav blandt andet fløjlegenden Hans Lindberg en hovedrolle på aftenen.
Den 42-årige Füchse Berlin-spiller blev kåret som den bedste på sin position efter 2022/2023-sæsonen, og på scenen afslørede han hemmeligheden bag den lange karriere, som stadig er i gang.
»Jeg er bare fløj-spiller. Jeg står bare i hjørnet og slapper lidt af - det er ikke så hårdt,« sagde Lindberg, der fik hele salen til at grine efter den bemærkning.
Også Mathias Gidsel, Niklas Landin og Simon Pytlick blev hyldet og kom på årets hold.
Førstnævnte tog imod sin anerkendelse for arbejdet på højrebacken via videoforbindelse, mens MVP-titlen blev modtaget i egen høje person for Pytlick.
»Jeg havde ikke forventet det, så det er ret fantastisk at stå her foran alle disse fantastiske mennesker, alle de legender, jeg har set op til som barn. Det er bare en stor ære,« lød det ydmygt for Pytlick.
Han bankede kasser ind, vandt verdensmesterskabet med Danmark i januar 2023 og hjalp GOG med at nå klubbens første kvartfinale Champions League.
På kvindesiden blev Emma Friis vanlgt til årets hold på grund af sit imponerende fløjspil, mens Kathrine Heindahl blev årets forsvarsspiller.