Stjerner som Mathias Gidsel og Simon Pytlick har sammen med badmintonstjernerne Viktor Axelsen og Anders Antonsen hevet firmaet Better Collective i retten. 

Det skriver Se og Hør. 

Sammen med en lang række håndboldspillere og det danske håndboldforbund kræver man samlet set 6,6 millioner af firmaet. 

Better Collective er ejer af sitet SpilXperten, der leverer spiltips til betting. Og det er i den sammenhæng, at stridens kerne findes. 

Stjernerne mener, at SpilXperten har brugt en række billeder af dem i kommerciel sammenhæng. 

Og det skal retten nu afgøre. 

Better Collective, der blandt andet også ejer mediet Tipsbladet, mener ifølge retsdokumenterne, som Se og Hør har set, at billederne er brugt i journalistisk sammenhæng, da man er af den overbevisning, at SpilXperten er et nyhedsmedie. 

Stifterne af Better Collective, Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen, er blandt andet også storaktionærer i Superligaklubben Viborg. 

Derudover ejer man en lang række medier, der har fokus på sportsbetting. 

Sagen er for retten i denne uge, skriver Se og Hør.