De tidligere EM-guldvindere Michael V. Knudsen og Lars Krogh Jeppesen ser store muligheder for Danmark.

Tirsdag aften sikrede Danmark sig adgang til EM-semifinalen uden at spille, da resultaterne flaskede sig for danskerne.

Et brændt straffe af Makedonien efter tid mod Tjekkiet var tilpas nok til at sende Danmark videre blandt de fire bedste.

LÆS HER, hvordan den danske semifinalemodstander kan ende med at blive fundet via lodtrækning

BT har spurgt to tidligere landsholdsspillere om det danske landsholds udvikling og muligheder under EM.

Michael V. Knudsen, tidligere landsholdsspiller, spiller nu i Bjerringbro-Silkeborg


RB-PLUS ARKIVFOTO 2011 af Michael V. Knudsen (th)- - Se RB 14/1 2014 12.00. Michael V. Knudsen placerer et europamesterskab på hjemmebane allerøverst på hylden med håndboldbedrifter. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2014)
RB-PLUS ARKIVFOTO 2011 af Michael V. Knudsen (th)- - Se RB 14/1 2014 12.00. Michael V. Knudsen placerer et europamesterskab på hjemmebane allerøverst på hylden med håndboldbedrifter. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2014) Liselotte Sabroe



Hvad synes du, Nikolaj Jacobsen har bragt til holdet? 

»Jeg synes, han er kommet med en masse udstråling, vilje og gejst. Når du er på banen, skal du yde dit maksimale. Dér har han været god til at motivere. Han har også været god til at have en taktik, der bliver udført på bedste vis.«

Er der noget, der har overrasket dig?

»Jeg synes, det er gået lidt som forventet, hvis man kan sige det. Der er kommet en masse udstråling. Man kan se, at der fra Nikolajs side ret hurtigt bliver lavet nogle taktiske ændringer. Han er god til at leve sig ind i kampene. Det havde jeg også forventet. Det er en af hans styrker. Han er en aktiv træner, og det synes jeg, vi har fået set. Spillet har været rigtig flot i perioder.«

Hvad er den største udfordring?

»De må ikke få en kamp igen som den mod Tjekkiet. Der faldt de ned i et hul, men jeg tror, de har lært rigtig meget af den. Det er rutineret hold, så de ved også, at der ikke er plads til at slå op i banen. Nu er der fuldt skrald i de kampe, der er tilbage. Der er jeg meget tryg ved, at spillerne på holdet kender præmissen for det. Det ser rigtigt lovende ud.«

Kan Danmark vinde guld?

»Frankrig og Danmark er de helt store favoritter. De har kvaliteten og niveauet til at stå med guldet til sidst. Andre hold kan også overraske. Det er dagsformen, der giver udslaget. Men når Danmark spiller på højest niveau, har jeg svært ved at se, at der er nogen, der kan slå Danmark.«

Lars Krogh Jeppesen, tidligere landsholdsspiller, nuværende håndboldekspert på DR Sporten.


DR sendte lørdag aften deres direkte tv-transmission Sport 2015 fra Boxen i Herning, hvor der uddeles 10 priser og kåres et nyt medlem af Hall of Fame. Her ankommer sportsudøverne og VIP-gæsterne til hallen. Lars Krogh Jeppesen med frue
DR sendte lørdag aften deres direkte tv-transmission Sport 2015 fra Boxen i Herning, hvor der uddeles 10 priser og kåres et nyt medlem af Hall of Fame. Her ankommer sportsudøverne og VIP-gæsterne til hallen. Lars Krogh Jeppesen med frue Henning Bagger



Hvad har Nikolaj Jacobsen bragt til holdet?

»Han kommer med højt humør samtidigt med, at det også er meget stor respekt om ham. At spillerne føler sig godt tilpas, tror jeg, man får en god effekt af inde på banen. Rent håndboldmæssigt er han en træner, der tager større risiko. Han har stor tiltro til sine spillere og deres evner.  Selvom en spiller har gjort det godt i en kamp, er han ikke bange for at tage den chance eller risiko ved at sætte en anden ind i stedet i den kommende kamp, hvis han føler, det passer godt til netop den modstander. Der er større omstillingsmuligheder i Nikolaj Jacobsens hoved, end der har været i eksempelvis hos forgængeren (Gudmundur Gudmundsson, red.), der holdt meget fast i det taktiske oplæg, han havde forberedt.«

»Han er mere direkte i sin kommunikation. Er det Landin eller Mikkel Hansen, der skal hænges til tørre, fordi de ikke gør det godt nok, får de det også at vide. På længere bane tror jeg, at spillerne har større respekt for det.«

Er der noget, der har overrasket dig?

»Jeg er ikke blevet overrasket over så meget. Det overraskede mig selvfølgelig voldsomt, at vi kunne tabe til Tjekkiet, og at bundniveauet var så lavt, som det var. Mange gange ser man til gengæld, at et nederlag af den kaliber har en effekt. Nu er vi i en situation, hvor det måske ikke får den store betydning. At få en mavepuster – mere end det faktisk – har advaret dem, og så er der ikke plads til fejltagelser. Man kan se rent historisk, at det er med til at skærpe spillerne og holdet. Lad os da krydse fingre for, at det også gør sig gældende her.«

Hvad er den største udfordring?

»Udfordringen for holdet nu og her er, at niveauet vil falde, hvis vi har René Toft eller Henrik Toft, der pludselig falder ud. Det kan jo ske. Der er vi lidt sårbare. Det så vi i kampen mod Tjekkiet, hvor René Toft ikke spillede. Det samme kan man sige angrebsmæssigt om Mikkel Hansen. Og så er udfordringen for Nikolaj Jacobsen, om han kan se, hvem han skal udvikle videre på over på højre backen. Peter Balling startede med et brag, men han har efterfølgende ikke kunnet holde niveau. Der skal man arbejde med de løsninger, hvor man spiller med Morten Olsen, hvilket Nikolaj også har gjort.«

Onsdag aften møder Danmark netop Makedonien i den sidste mellemrundekamp - du kan selvfølgelig følge den live på BT.dk. Èt point vil være nok til at tage førstepladsen for danskerne.

Danmark spiller semifinale på fredag i Zagreb mod enten Frankrig, Norge, Sverige eller Kroatien. Alt afhænger af aftenens resultater.