Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer (BSH) er nok vågnet op med en halvdårlig smag i munden i dag.

For de første 30 minutter af gårsdagens ligakamp mod Ribe-Esbjerg var decideret pinlige for det storsatsende midtjyske mandskab.

14-25 (!) var BSH bagud, da første halvleg blev fløjtet af

Holdets stregprofil Alexander Lynggaard var chokeret, da han efterfølgende udtalte sig til TV 2.

»Det er virkelig pinligt. Det er simpelthen noget af det værste, jeg har prøvet.«

TV 2's håndboldekspert Claus Møller Jacobsen var også rystet over præstationen fra mandskabet, der i den seneste weekend spillede lige op med de danske mestre fra Aalborg.

»Jeg er chokeret. Det er et fuldstændig ukendeligt BSH-mandskab. Det er et hold, der for fem dage siden spillede uafgjort med Danmarks i særklasse bedste hold,« sagde den tidligere landsholdsstjerne til TV 2.

BSH nåede at få reddet lidt af æren i anden halvleg og endte med kun at tabe 29-37.

Ribe-Esbjergs sejr betyder, at vestjyderne overraskende topper den danske håndboldliga. Holdet er stadig ubesejret og har taget 11 ud af 12 mulige point.

B.T. Fodbold

I dag kigger vi tilbage på en dramatisk Superliga-runde, hvor især dommerne spillede uheldige roller. Vi taler om verdens mest mutte fodboldspiller. Der er landsholdsudtagelse - og så skal vi vende et topdramatisk Manchester-derby. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen