Danmarks supermålmand Emil Nielsen spillede måske ikke sit livs kamp, da Danmark søndag aften vandt EM-finalen over Tyskland.

Men det betød intet for Emil Nielsen - der nu kan kalde sig, Champions League-vinder, olympisk mester, verdensmester og europamester.

»Der er fuld plade,« konstaterede han tørt - inden han blev lidt emotionel. 

»Jeg er glad og stolt. Det har sgu ikke altid været let.« 

»Hold kæft, hvor er jeg taknemmelig og glad for at have spillet på så mange dygtige hold ... ja, det har været en lang kamp at komme hertil.«

Emil Nielsen har tidligere i sin karriere kæmpet med alvorlig sygdom. Som 19-årig blev han ramt af meningitis. En sygdom, der kunne have kostet ham håndboldkarrieren.

Du virker rørt?

»Ja, jeg er hele tiden rørt, synes jeg.«

»En karriere går op og ned. Jeg er bare lykkelig og glad. Og stolt af at spille for Barcelona og det danske landshold. Det er godt nok to dygtige hold,« sluttede Emil Nielsen.

B.T. Fodbold

I dagens episode kommer panelet forbi en Superligaens transfervindue, Moukokos kvaler i FCK, Patrick Dorgus superform, FCM's europæiske kæmpepotentiale - og landsholdets anfører. Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen