Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen skifter ud i sin EM-trup. Stregspiller Anders Zachariassen er ny mand på holdet til fredag aftens mod Slovenien, mens Niclas Kirkeløkke må finde sig i at være blevet vraget.

Det skriver DHF på sin hjemmeside.

Anders Zachariassen spillede ellers de to første kampe for Danmark ved EM-slutrunden, hvoraf han i kampen mod Tjekkiet imponerede stort, da han scorede seks mål på seks forsøg. Han måtte dog tage til takke med en plads på tribunen, da Danmark spillede mod Spanien.

I TOPPEN AF ARTIKLEN KAN DU SE BTS HÅNDBOLDKOMMENTATOR EVALUERE DE DANSKE HÅNDBOLDHERRERS PRÆSTATION INDTIL VIDERE.

LÆS OGSÅ: Joachim Boldsen tordner over EM-skandale: 'Han må naturligvis udelukkes fra slutspillet'

Anders Zachariassen.
Anders Zachariassen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men nu er Flensburg-Handewitt-spilleren altså igen at finde på Nikolaj Jacobsens mandskab til aftenens kamp mod Slovenien. Her skal Danmark meget gerne hente en sejr, hvis det skal blive til en plads i semifinalen og ikke blive hægtet af.

Slovenien er samtidig det hold, der kommer til mellemrunden med færrest point. Det betyder dog ikke, at kampen bliver en walkover for Danmark. Slovenien spillede blandt andet uafgjort med Tyskland i gruppespillet.