Hans ’Majestæt’ Lindberg er netop blevet far igen.

Det viser han med et skønt billede på sin Instagram-profil.

På billedet ligger Hans Lindberg sammen med sin nyfødte søn, som sover på hans bryst.

Den 36-årige håndbolspiller, der spiller for det danske landshold og for sin klub, tyske Füchse Berlin, har fået sin anden søn sammen med sin kone, Jeanette Mackenhauer. De to har allerede sønnen Aron på to år.

Det var tilbage i december 2017, at Hans Lindberg og Jeanette Mackenhauer offentliggjorde, at de ventede endnu en dreng.

»Jeanette er 14 uger henne, og vi har netop fået at vide, at vi skal have en dreng mere. Det glæder vi os meget til,« fortalte håndbolsspilleren dengang til Se og Hør.

Oprindeligt skulle deres nu nyfødte søn være født i midten af juni, men fødslen skete altså nogle uger før.

Forældreparret har forsøgt at fortælle deres to-årige søn, Aron, at han skal være storebror, men det er lidt svære at forstå for ham end som så, forklarer Hans Lindberg.

»Vi forsøger at forklare ham, at der kommer en baby, og at han skal være storebror, men jeg tror ikke rigtig, at han forstår det endnu.«

Den lille familie bor i Berlin, hvor Hans Lindberg spiller håndbold, og Jeanette Mackenhauer er jurist.