39-årige Lars Jørgensen er tilbage på landsholdet efter syv års fravær. Nu skal han hjælpe til med at skabe succes på kvindelandsholdet som assistenttræner.
Han har prøvet det før – mange gange før. Men denne gang var det med nervøsitet og sommerfugle i maven, at han tjekkede ind i landholdslejren til sin første arbejdsdag.
For det var første gang, at han ikke selv skulle i aktion. Efter at have stoppet karrieren i sidste sæson hos KIF Kolding København vidste den tidligere landsholdsspiller og EM-guldvinder Lars Jørgensen ikke helt, hvor pilen pegede hen.
I første omgang var det næste skridt at blive ekspert på TV 2, hvor en rolle omkring landsholdsudsendelserne ventede. Men Jørgensen kom i sidste ende endnu tættere på landsholdet, end han havde troet muligt, da han selv spillede sin sidste landskamp i 2010.
Kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen greb nemlig knoglen og ringede sin gamle holdkammerat op med et tilbud om at erstatte Søren Herskind som assistenttræner. Og det var ikke svært at takke ja til det tilbud, siger Lars Jørgensen til BT.
»Jeg kunne mærke, at jeg ikke var klar til at blive fuldtidstræner i en klub. Jeg var ikke klar til at komme direkte fra håndboldbanen til at udvikle spillere på daglig basis. Assistentjobbet var mere tiltalende. Og da jeg fik tilbuddet, var jeg ikke i tvivl. Jeg har været væk fra landsholdet i syv år og at vende tilbage til det her, hvor man arbejder i korte, intense vinduer, er helt vildt spændende,« siger han og forklarer, at han ikke behøvede at tænke længe over tilbuddet, selv om han lige var blevet hyret af TV 2.
»Jeg havde allerede sagt ja til en ekspertrolle hos TV 2, men det blev annulleret, fordi jeg ikke kunne stå og kommentere på mine kollegaer og min chef Morten Henriksen (sportschef DHF, red.). Der var en interessekonflikt, som ingen af parterne var interesseret i, og det her job er også langt større og meget mere spændende end at skulle kommentere kampe, så jeg var aldrig i tvivl om, at landsholdet var førsteprioritet,« lyder det fra Jørgensen.
»Jeg har glædet mig til det, og jeg synes, det er helt vildt spændende, nervepirrende og angstprovokerende. Jeg træder ind i en relativ ny verden, selv om jeg er godt bekendt med håndboldverdenen,« siger han om sit nye job.
I en samlet rundkreds gav han sig selv til kende over for landsholdsspillerne og hilste på sine nye omgivelser inden mandagens træning, der nu kan se frem til at få glæde af en del landsholdserfaring hos to gange Jørgensen. Klavs Bruun Jørgensen nåede 185 landskampe, mens Lars Jørgensen er noteret for 192 af slagsen, så erfaring kommer der næppe til at mangle.
»Jeg har været med til rigtig mange slutrunder og har spillet rigtig mange landskampe, så jeg skal give lidt videre af min erfaring. Jeg har haft mit primære virke i forsvaret. Søren Herskind arbejdede primært med netop det, mens Klavs har fokus på det offensive, så der er matchet ret godt. Det er lidt den skabelon, vi kommer til at se med Klavs som den overskyggende chef og leder, og så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe. Men jeg er jo ikke Søren, så jeg skal også finde på plads i min egen rolle.«
For Klavs Bruun Jørgensen er det også en ny situation. I en årrække har han vænnet sig til makkerskabet med Søren Herskind. Først hos AG København og siden på kvindelandsholdet.
»Det er lidt som at skifte klub - i hvert fald for mig. Jeg har været vant til Søren i lang tid, så det bliver et friskt pust for os alle sammen med Lars. Vi ved, han er utrolig stærk på forsvarsdelen, men han er også god på angrebsdelen, så selv om fokus er på forsvaret, kommer han til at blande sig lidt i det hele. På det personlige plan tror jeg, han kan lære fra sig, og det oplevede jeg, da jeg havde ham som spiller i AG København. Spørger du en spiller som René Toft Hansen, tror jeg, han var glad for at spille ved siden af ham dengang. Jeg håber, han kan give noget insiderviden videre til spillerne,« lyder det fra landstræneren.
De to kender hinanden godt håndboldmæssigt fra både landsholdet, Virum-Sorgenfri og AG København. De ved, hvad hver især står for, så rollerne er godt afklaret i forvejen.
»Det var ret let for mig at vide, hvad jeg gik ind til. Jeg ved, hvad han står for rent spillemæssigt, og jeg ved, hvad hans tanker er omkring landsholdet. Jeg ved, han er en kolerisk og stærk personlighed med sine meninger, og det, synes jeg, er fedt,« siger Lars Jørgensen.
»Jeg vil ikke sige, at Lars og jeg har været bedste venner, men vi har været gode bekendte. Jeg har trænet ham og spillet sammen med ham, og jeg ved, at Lars er en type, jeg helt sikkert vil kunne gå godt i spænd med i forhold til, at programmet som landstræner kan være spændt en gang imellem, og dér er det vigtigt, man har én ved siden af, man kan stole på,« supplerer Bruun Jørgensen.
Efter et succesfuldt EM sidste år, hvor Danmark nåede semifinalen og siden tabte bronzekampen mod Frankrig, er der håb om mere for fremtidens kvindelandshold.
Det håber Lars Jørgensen, han kan være en del af.
»Jeg synes, det er en spændende gruppe med stort potentiale. Det er et ungt hold med en fysisk, der er meget spændende. Der er stor alsidighed i truppen, og mixet er rigtig godt. Vi skal skabe en stærk platform på landsholdet for de kommende generationer, og det er jo en af mine opgaver at være med til at få det potentiale udtrykt på banen i form af nogle forhåbentlig spændende slutrundekampe, men vi skal også sørge for, at fødekæden er der, så vi hele tiden kan forstærke det danske landshold og gøre det til en stormagt igen.«
Første opgave for det nye makkerpar Jørgensen og Jørgensen bliver onsdag aften i EM-kvalifikationskampen mod Slovenien.
