Den danske håndboldstjerne Sandra Toft er gravid. 

Det oplyser den 35-årige keeper på Instagram

Hun har netop sluttet håndboldsæsonen af med en Champions League-triumf, efter hun vandt guld med Györ, der besejrede danske Odense in finalen.

'Da jeg vandt min anden Champions League-guldmedalje i streg, kunne jeg ikke stoppe med at græde, fordi dybt inde vidste vi allerede, at vi havde fået vores største guld til december,' skriver hun og fremviser scanningsbilleder sammen med sin kæreste Emil Kaufmann. 

'Vi er meget glade og taknemmelige for det her øjeblik,' skriver hun videre. 

Dermed fuldender hun et reelt babyboom på det danske kvindelandshold, hvor profiler Kathrine Heindahl, Sarah Iversen og senest Rikke Iversen alle venter barn. 

Toft blev overraskende vraget til EM i december sidste år af daværende landstræner Jesper Jensen, men hun endte alligevel med at komme retur, da Althea Reinhardt fik en hjernerystelse. 

Om det bliver til flere kampe i den rød/hvide-trøje, må fremtiden vise.