Så gik den ikke længere for Danmark.

Nu er coronasmitten også kommet ind i den danske EM-trup. DHF melder fredag eftermiddag, at Hans Lindbergs test torsdag aften har vist sig positiv.

Han sendes nu i corona-isolation.

»Den danske trup blev sent i aftes PCR-testet, hvor fløjspilleren Hans Lindberg efterfølgende desværre har fået et positivt testsvar,« skriver DHF i en pressemeddelelse.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Dermed kan danskerne nu skrive sig på listen over en lang række EM-deltagere, der har fået stukket en kæp i EM-hjulet af den verserende COVID-smitte.

Hans Lindberg har haft et kaotisk EM – han blev indkaldt efter gruppespillets første kamp, hvor højrefløjen Johan Hansen blev skadet. Og nu er den 40-årige fløj altså ude af turneringen igen.

Det vides endnu ikke, om DHF har bedt en erstatning om at flyve til Ungarn. Højrefløjen Patrick Wiesmach er i den den 35 mand store bruttotrup. Johan Hansen befinder sig stadig i Ungarn - men spørgsmålet er, hvordan det står til med den skade, han pådrog sig i åbningskampen mod Montenegro.

Danmark møder Kroatien på lørdag.