120 kilo fordelt på 203 centimeter.

De fleste mennesker må se op til Simon Hald, og Danmarks stregkæmpe får selv store brutale forsvarsklepperter til at synes klejne og nuttede.

Størrelsen har altid været Halds lod.

»Jeg har altid været én af de større drenge i folkeskolen. Men efter konfirmationen tog det for alvor fart – i de år gik det hurtigt. Jeg tror, at jeg nuppede 10-12 centimeter om året. Jeg har altid været en stor dreng, men i den periode gik det stærkt.«

KAIRO 20210115 Danmarks Simon Hald Jensen under fredagens match i -VM, grupp D, mellan Danmark och Bahrain på Cairo Stadium Sports Hall. Foto: Jonas Ekströmer / TT / kod 10030. (Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Scanpix 2021)
KAIRO 20210115 Danmarks Simon Hald Jensen under fredagens match i -VM, grupp D, mellan Danmark och Bahrain på Cairo Stadium Sports Hall. Foto: Jonas Ekströmer / TT / kod 10030. (Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT/Scanpix 2021) Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT
Vis mere

Og der er både ulemper og fordele ved at være et par hoveder højere end de fleste

»Som håndboldspiller er der ikke mange ulemper ved at være så stor - bortset fra, at det går lidt ud over hurtigheden, når man når en vis størrelse.«

»Ulemperne findes nok mere i hverdagen derhjemme, hvor man godt kan være et par centimeter for høj til nogle af de ting, som andre nyder godt af. Det er eksempelvis svært at være så høj, når man skal i forlystelsespark.«

»Det kan også indimellem være en udfordring at finde tøj, der passer,« fortæller Simon Hald, der også har gokket hovedet mod en del dørkamme i tidens løb.

Handball - 2021 IHF Handball World Championship - Preliminary Round Group D - Denmark v Argentina - Cairo Stadium Hall 1, Cairo, Egypt - January 19, 2021 Argentina's Manuel Crivelli in action with Denmark's Simon Hald Jensen REUTERS/Mohamed Abd El Ghany
Handball - 2021 IHF Handball World Championship - Preliminary Round Group D - Denmark v Argentina - Cairo Stadium Hall 1, Cairo, Egypt - January 19, 2021 Argentina's Manuel Crivelli in action with Denmark's Simon Hald Jensen REUTERS/Mohamed Abd El Ghany Foto: MOHAMED ABD EL GHANY
Vis mere

»Men efterhånden ligger det så dybt i mig, at jeg dukker mig hver gang jeg går igennem en dør.«

Simon Hald har fået masser af spilletid ved VM i Egypten - og han har i sin karriere stadig til gode at tabe en slutrundekamp.

Det er en statistik, han gerne må holde fast i.

Danmark møder Japan lørdag aften - danskerne er med en sejr klar til VM-kvartfinalen.