Modstanderne sjattisser som regel lidt i Hummel-shortsene, når de kigger ned på det danske midterforsvar. Her står de danske bulderbasse-brødre, René og Henrik Toft Hansen, klar til at 'dele kødmad' ud til de spillere, der vover sig ind i nærheden af den stiplede tremeter-streg.
Kamp efter kamp har Duracell-brødrene fra gården i Roslev slidt sig ned, så tungen til sidst har dinglet ud af munden. Og sådan kan de lide det, Henrik og René. Der skal være 'fuld skrald på'...hele tiden! Sådan har det været, siden de var to små sportstossede landmandssønner fra Limfjorden.
Dengang var der heller ikke de der computere og spil på telefonen, som der er i dag. Den skulle bare have fuld fart hele dagen med alt, der havde noget med sport at gøreRené Toft Hansen
»Vi gik selvfølgelig til håndbold sammen. Men vi har gået til badminton sammen, og vi har gået til fodbold sammen. Vi gik også til svømning begge to. Ja, faktisk dyrkede vi alt, hvad der var at dyrke,« fortæller storebror René Toft Hansen.
Modstanderne sjattisser som regel lidt i Hummel-shortsene, når de kigger ned på det danske midterforsvar. Her står de danske bulderbasse-brødre, René og Henrik Toft Hansen, klar til at 'dele kødmad' ud til de spillere, der vover sig ind i nærheden af den stiplede tremeter-streg.
Kamp efter kamp har Duracell-brødrene fra gården i Roslev slidt sig ned, så tungen til sidst har dinglet ud af munden. Og sådan kan de lide det, Henrik og René. Der skal være 'fuld skrald på'...hele tiden! Sådan har det været, siden de var to små sportstossede landmandssønner fra Limfjorden.
Dengang var der heller ikke de der computere og spil på telefonen, som der er i dag. Den skulle bare have fuld fart hele dagen med alt, der havde noget med sport at gøreRené Toft Hansen
»Vi gik selvfølgelig til håndbold sammen. Men vi har gået til badminton sammen, og vi har gået til fodbold sammen. Vi gik også til svømning begge to. Ja, faktisk dyrkede vi alt, hvad der var at dyrke,« fortæller storebror René Toft Hansen.
»Mange dage tog vi direkte fra svømning til håndboldtræning. Eller til badminton-træning. Den skulle bare have fuld gas, og vi kunne ikke sidde stille i to minutter.«
»Dengang var der heller ikke de der computere og spil på telefonen, som der er i dag. Den skulle bare have fuld fart hele dagen med alt, der havde noget med sport at gøre. Og når vi kom hjem fra træning, så var det ud i haven og hive de sidste kræfter ud. Og selvfølgelig, selvfølgelig handlede det om at vinde den sidste kamp hver dag. Det var meget vigtigt at have håneretten, når man gik i seng,« understreger forsvarskæmpen.
»Vi havde også poolbord og bordtennisbord derhjemme. Så vi kunne dyste mod hinanden hele døgnet rundt. Der var virkelig meget konkurrence. Naboerne havde også et par drenge på vores alder, så den fik bare fuld skrald hele tiden.«

Og nu får den altså fuld skrald til EM i Kroatien, hvor brødrene sammen deler øretæver ud i forsvaret. Senest udgjorde de en streng dørmand-duo i kampen mod Tyskland, hvor de tyske angrebsstjerner langt de fleste gange blev afvist i døren.
Og det er en drengedrøm, der udleves i disse år.
»Jeg nyder hver gang, vi kan spille håndbold sammen. Jeg nyder hver gang, jeg kan stå ved siden af ham,« fortæller lillebror Henrik Toft Hansen, der suppleres af sin to år ældre bror.
»Det har altid været en drøm for os. Vi spiller godt nok på den samme position, men så får vi lov at stå ved siden af hinanden i forsvaret, hvor vi sammen - selvfølgelig også med resten af holdet - skal prøve at løse en opgave, er en sindssyg fed følelse. Især når det lykkes. Hold kæft, det er en fed følelse,« lyder det fra René.
Og at det er to brødre, der styrer forsvaret, er en stor fordel for landsholdet. Der er nærmest en telepatisk kontakt mellem Henrik og René.
»Der er nok et eller andet i underbevidstheden, der gør, at den ene altid ved, hvor den anden er. Det er kommet af at have dyrket så mange idrætsgrene sammen, da vi var børn. Samarbejdet kommer naturligt, og vi behøver faktisk ikke snakke så meget sammen. Det er en kæmpe fordel, når det går så stærkt inde på banen, som det gør i de her kampe,« fortæller storebror René.
Der er nok noget telepati på spil under kampene, erkender Henrik Toft Hansen.
»Det er der nok kommet med årene. Det er kun på landsholdet, vi dækker sammen. Men vi har stort set de samme holdninger til, hvordan man dækker op og hvordan man skal gøre det. Og vi har oparbejdet samarbejdet gennem en del år efterhånden, og vi kender hinanden i de tilspidsede situationer, hvilket kan være afgørende.«

Selvom begge brødre har adresse i Nordtyskland - i henholdsvis Kiel og Flensburg - tillader et stramt bundesliga-kampprogram sjældent, at familierne ses. Og derfor er en EM-slutrunde en oplagt mulighed for Henrik og René til at tilbringe noget kvalitetstid sammen.
»Vi ses selvfølgelig ofte under slutrunderne, da vi er brødre. Vi får facetimet til familien sammen. Vi får nogle gåture sammen, hvor vi kan snakke tingene igennem,« fortæller Henrik Toft Hansen.
»Og det er jo ikke kun håndbold, vi snakker om. Der bliver snakket om alt muligt andet. Vi ser hinanden ofte hernede, men det gør vi desværre ikke så meget til hverdag, når vi har et travlt program hjemme i klubberne. I januar ser vi hinanden meget. Her får vi endelig noget familietid.«

Familien Toft Hansen er i det hele taget håndboldfamilie med kæmpestort 'H'. Lillebror Allan Toft Hansen spiller til daglig i ligaklubben Mors-Thy og lillesøster Majbritt Toft Hansen spiller streg i Aarhus United fra kvindernes bedste række. Og familiens yngste, 17-årige Jeanette, er også godt på vej mod en fremtid fyldt med harpiks.
Hun spiller til daglig på FC MIdtjyllands U16-hold, og hun står noteret for flere kampe for det danske U17-landshold.
Og det er ældstemand, René Toft Hansen, som de andre Toft'er går til, når de store beslutninger skal træffes.
»Jeg har brugt René hver gang, der skulle træffes en beslutning i forhold til håndbolden. Det var også en af grundene til, at jeg tog til Tyskland i sin tid. Jeg havde sendt René af sted et år i forvejen for at finde ud af, hvad det var for noget. Med den erfaring, han har efterhånden, har han også noget ballast, så jeg bruger ham meget,« fortæller Henrik Toft Hansen.
»Det nyder vores mindre søskende, der også spiller håndbold godt af. De trækker også på vores erfaring. Vi er gode til at hjælpe hinanden i familien. Håndboldviden går i arv, og der bliver givet gode råd til alle, der har brug for det.«
I aften klokken løber bulderbasser igen på banen i Kroatien, når det gælder den sidste mellemrundekamp mod Makedonien. Og mon ikke der igen skal deles nogle Roslev-klø ud til nogle makedonske playmakere?
When the going get's tough, The Toft get's going!


