Det er ikke meget, man har set til Mikkel Hansen på håndboldbanen den seneste uges tid, og det er der en god og alvorlig grund til.

Danmarks bedste håndboldspiller er nemlig ramt af en hjernerystelse, og han var derfor ikke med, da Paris SG senest mødte Toulouse i den bedste franske række. Det skriver den franske avis L’Équipe.

Og det er stadig uvist, hvornår Mikkel Hansens igen kommer til at gå ind på håndboldbanen igen iført Paris SG's farver som følge af den hjernerystelse, han pådrog sig i træning i sidste uge.

Den franske storklub tager nemlig skaden meget alvorligt, og derfor evalueres Mikkel Hansens status fra dag til dag.

Foto: Julien de Rosa
Vis mere

Det er hverken den første og næppe heller den sidste hjernerystelse i den danske håndboldverden. Flere håndboldspillere har i løbet af de seneste år fortalt deres mere eller mindre skæbnesvangre historier om hjernerystelser.

Måske er det netop også derfor, at Mikkel Hansen og Paris SG meget fornuftigt er forsigtige med den danske superstjerne.

Paris SG har selv haft svenske Jesper Nielsen ude med en lignende skade for et par sæsoner siden, hvor han endte med at sidde udenfor i et par måneder.

Det skete, da han fik et tilbagefald efter at være kommet lidt for tidligt tilbage. Og den fejl ønsker man ikke at begå igen. Derfor evalueres Mikkel Hansen altså fra dag til dag.