Hele tre danske spillere har fået plads på rundens hold efter fjerde spillerunde i Champions League.

På venstre fløj stempler finurlige Anders Eggert ind, efter han scorede otte gange i Flensburg-Handewitts sejr på 30-20 over Celje.

Ved siden af ham har landsholdskollegaen Mikkel Hansen erobret positionen som venstre back. Den danske Paris-stjerne scorede ti gange, da franskmændene knuste Zagreb med overbevisende 34-23. Dermed er Hansens mål-total på 35 efter fire Champions League-kampe - det gør ham aktuelt til delt topscorer i verdens mest prestigefyldte klubturnering.

THW Kiel-keeperen Niklas Landin bliver også belønnet for sin fornemme præstation mellem stængerne, da tyskerne vandt en storsejr på 37-23 ude over polske Wisla Plock.

Udover de tre danskere er de øvrige spillere på rundes hold Gábor Császár fra Kadetten, Metalurgs Janko Bozovic, Besiktas-spilleren Darko Djukic og Albert Cristescu fra Baia Mare.

Se bl.a. Anders Eggert og Mikkel Hansens scoringer i videoen her