Det blev sværere end forventet, men til sidst hev danskerne sejren i land.
Alt var ellers linet op til en relativt overkommelig omgang for Nikolaj Jacobsens tropper.
Sådan måtte det jo være, når Island manglede hele seks profiler, der var testet positive for corona.
Men landsholdet så ud til at være mentalt påvirket af omstændighederne. Danmark havde alt at tabe - Island alt at vinde. Og det satte sig i danskerne, der manglede det dræberinstinkt, som ellers normalt kendetegner dette hold.
Verdensmestrene endte dog med at vinde 28-24, og nu er holdet allerede snublende tæt på semifinalerne. Det kræver kun sejre over Kroatien og Holland, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det ikke sker.
Mathias Gidsel udmærkede sig med endnu en fænomenal landskamp, ligesom Kevin Møller viste, at han er en værdig reserve for Niklas Landin. Men rent sportsligt synes jeg faktisk, at omstændighederne var så kaotiske, at det er svært at bruge opgøret mod Island til ret meget.
Det er i sig selv en falliterklæring at skrive det om en kamp i mellemrunden til et EM.
Det burde være et kig ind på håndboldens øverste hylde og flot reklame for sporten.
I stedet er vi lige nu i gang med håndboldens version af Robinson Ekspeditionen, hvor omikron sender deltagerne hjem én efter én.
Og efterhånden er der mere og mere, der tyder på, at coronapandemien afgør EM. For lige nu handler det lige så meget om at undgå coronasmitte på hotellet, som det handler om spillet på banen.
Et tilfældigt nys, et tryk på en elevatorknap eller en forkert beslutning i buffeten kan blive fatal og sende en hel trup ud af EM.
Det er simpelthen en katastrofe, at vi er kommet hertil. Det er uværdigt for de deltagende nationer, og det er pinligt for håndboldsporten.
Dette EM er en opvisning i, hvordan man IKKE skal afvikle en slutrunde under en pandemi. Og det står i skærende kontrast til eksempelvis sidste års VM i Egypten og sommerens OL i Tokyo.
Jeg har tidligere skrevet, at det er en skandale, at Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) ikke har sørget for, at EM afvikles i en lukket boble. Det fastholder jeg, og jeg har egentlig svært ved at finde et ord, der er mere dækkende.
Det virker til, at EHF ikke har forstået, at verden er hærget af en ekstremt smitsom variant af den pandemi, der nu har eksisteret i to år. I hvert fald opfører de sig mere eller mindre som om, at den ikke eksisterer.
Det skriger jo til himlen, at der nærmest ikke er nogle restriktioner på EM-hotellerne, hvor smitten nu har sendt flere landshold i knæ.
Hvordan kan det gå til, at man ikke deler nationerne op, når de skal spise? Hvem tænker, det er en god idé, at spillerne får deres familier på besøg? Hvorfor har man valgt at indlogere holdene på hoteller, hvor der også bor andre gæster?
Ja, det er bare for at stille nogle af de mest åbenlyse spørgsmål.
Fakta er, at der ikke er en boble. Ikke engang skyggen af en.
Egon Olsen havde nok kaldt EHF for 'hundehoveder, hængerøve og lusede amatører'. Og det ville være fortjent. Forbundet har fejlet så markant, at det bør få konsekvenser internt.
De har håndteret det her ekstremt uprofessionelt, og det er helt ærligt - undskyld mit sprog - at pisse på deltagerne, som er på en nærmest umulige mission i forhold til at holde fokus på håndbolden. Men det er jo sådan set også en svinestreg overfor EHFs samarbejdspartnere og sponsorer, der på ingen måde får valuta for deres penge.
Lige nu er det fuldstændig uoverskueligt, hvordan det her EM ender. Det er allerede kørt af sporet - men det kan ende i en total parodi af et mesterskab, som får sit eget sorte kapitel i historiebøgerne.
