Mikkel Hansen er godt i gang med sin helt egen personlige vendetta ved dette EM.
Det virker i hvert fald til, at der er noget, der skal bevises efter en skuffende halvsæson i Paris Saint-Germain.
Indrømmet: Jeg kaster mig lidt ud i en psykoanalyse på afstand her. Men jeg bilder mig ind, at jeg har en smule kendskab til Mikkel Hansen efter at have dækket landsholdet siden 2009.
Og det ligner en meget, meget sulten superstjerne, der er kommet til Ungarn. Han vil vinde guld til Danmark. Han vil bevise for omverdenen, at han stadig er den bedste. Og så vil han gerne have topscorertitlen, hvis det kan lade sig gøre.
Sådan ser det i hvert fald ud udefra.
De allerstørste – og den kategori tilhører Mikkel Hansen – er typisk kendetegnet ved, at de har evnen til altid at ville have mere. Aldrig blive mæt. Aldrig blive tilfreds. Det er ikke uden grund, at folk tæt på Mikkel Hansen altid fremhæver netop en enorm ærgerrighed som en af hans største styrker.
Så misforstå mig ikke: Mikkel Hansen møder op til enhver slutrunde for at ende øverst på podiet. Det er i hans natur. Trods det synes jeg alligevel, der har været tegn på, at han har været oppe i et højere gear fra start ved denne slutrunde.
Tidligere har vi set ham med en lidt ‘la la’-indstilling i de indledende kampe, og så har han hamret speederen i bund, når der har været knald eller fald-kampe på programmet.
Men til EM kom han hurtigere ud af startblokkene, end vi har været vant til. Eksempelvis har Mikkel Hansen aldrig nogensinde scoret så mange mål – 18 styks – i de to første kampe til en slutrunde. Og han har helt generelt spillet mere mod bløde modstandere, end vi har set i de seneste år.
Det handler selvfølgelig også om fysisk overskud, og vi har jo lige set ham blive sparet mod Frankrig – men jeg tror også, det handler om, at han har et behov for at sætte nogle ting på plads efter en sæson, hvor han har siddet meget på bænken i Paris Saint-Germain.
Han har ellers været omdrejningspunktet i klubben i en lang årrække, men den unge franskmand Elohim Prandi har spillet på bekostning af danskeren.
Mikkel Hansen har selv sagt her i B.T., at de mange minutter på bænken efter al sandsynlighed er et resultat af hans beslutning om at forlade klubben til fordel for Aalborg til sommer.
Efter at have set Hansen i aktion til EM kan man godt stille spørgsmålet: Har de fuldstændig tabt sutten i Paris?
Bevares, de skal nok vinde den franske liga alligevel, fordi de er så meget bedre end de andre hold.
Men hvis klubben vil gøre sig nogle forhåbninger om at vinde det Champions League-trofæ, som stadig ikke er kommet i hus, så virker det helt åbenlyst, at Mikkel Hansen skal have en stor rolle.
Danskeren har i hvert demonstreret, at han stadig er verdens bedste angrebsspiller. Hans skud, overblik og assistspil er i en klasse for sig, selvom han er blevet 34 år.
Og mon ikke vi ser ham lægge yderligere på i aften, når det gælder semifinale mod Spanien? Historikken viser, at det er her, han plejer at skrue helt op for alle blus.
For mig at se er Mikkel Hansen i hvert fald lige præcis der, hvor han skal være. Han virker til at have stort fysisk og mentalt overskud, og vi så i eksempelvis den tætte anden halvleg mod Kroatien, at han kan slå den absolutte verdensklasse til, når det er påkrævet.
I de sidste to semifinaler mod Spanien – til VM og OL sidste år – har Mikkel Hansen scoret 2x12 mål.
Mon ikke Danmarks største stjerne går på banen i MVM Dome for at gentage det kunststykke og spille landsholdet i den tredje finale på 12 måneder.
Og samtidig vise over for omverdenen, at Paris Saint-Germain er i gang med at dumme sig gevaldigt.
