De danske håndboldkvinder har gjort det, vi kunne forvente af dem i det indledende gruppespil.
Tre nemme kampe gav tre storsejre. Og nu har de fire lækre point med over i mellemrunden.
Men det indledende gruppespil har dybest set ikke gjort os klogere på Danmarks niveau. Dertil har modstanden simpelthen været for svag.
Vi vidste godt, at både Tunesien og Congo ville blive overkommelige modstandere. Og så var der lidt usikkerhed omkring Sydkorea - men asiaternes indsats mandag aften satte tykke streger under, at de er godt stykke væk fra den forfatning, som tidligere har gjort dem til en sten i skoen for europæiske topnationer.
Derfor vil det være alt for blåøjet at sidde her og falde fuldstændig i svime over tre danske sejre på henholdsvis 18, 15 og 12 mål.
Men danskerne kan jo ikke klandres for noget. Det er vigtigt at sige. De har gjort, hvad de kunne - og skulle. Det er det komplet håbløse VM-format, som har spillet fallit.
Faste læsere af mine kommentarer vil vide, at jeg allerede har været meget kritisk over for den meningsløse udvidelse fra 24 til 32 nationer, men det er umuligt at ignorere vanviddet, når vi nu sidder her og gør status, efter Danmark har rygcrawlet sig gennem det indledende gruppespil.
I det hele taget har det her VM været enormt kedeligt indtil videre. Ja, faktisk er min påstand, at det indtil videre er det kedeligste VM i historien. Jeg kan ikke komme på et verdensmesterskab, der i lige så høj grad har været blottet for spænding, drama og tætte opgør.
Er man håndboldromantiker - og det betragter jeg mig selv som - så er det virkelig en trist udvikling.
Nå, tilbage til Jesper Jensens tropper, inden det stikker af i en anden retning.
For nu kan vi se frem til endelig at få et kvalificeret fingerpeg om holdets styrke, når de i mellemrunden skal møde Ungarn, Tjekkiet og Tyskland.
Misforstå mig ikke. Jeg er stadig positiv i forhold til de danske chancer og kan sagtens se dem komme hjem med en medalje for første gang i otte år. I særdeleshed på grund af den gunstige lodtrækning. Men selvom det har været på en billig baggrund, er der heller ikke noget spillemæssigt, som giver grund til bekymring efter gruppespillet. Udover uheldige Mia Rejs skade.
Min pointe er bare, at modstanderne har været så dårlige, at de ikke har kunnet presse Danmark, og derfor har vi ikke været i nærheden af at se det danske topniveau - og så er det svært at vurdere landsholdets sande styrke.
Men det bliver vi klogere på i mellemrunden. Hvor den her slutrunde gerne skulle begynde at løfte sig lidt, så vi får nogle kampe, som er et VM værdigt...
