Foto: Liselotte Sabroe

KOMMENTAR

Nå, men det gik jo lige efter bogen. En sikker sejr til Danmark - og så skal vi ellers videre i teksten ved dette VM, hvor det nu er slut med kampe, som på papiret virker umulige at tabe. Den del satte opgøret mod Tunesien et punktum for.

Jeg fik en sms fra en af mine venner i løbet af den danske udradering af Tunesien. ’Hold kæft, hvor er det en kedelig håndboldkamp’, skrev han.

Tja. Det afhænger jo af øjnene, der ser. Men VM-formatet dikterer altid et par kampe mod modstandere, som reelt ikke har noget at gøre ved et verdensmesterskab. Derfor bliver opgørene uden sportslig værdi for de gode mandskaber, som mest af alt sigter efter at komme helskindet fra den slags kampe uden skader. Og sådan har kampene mod Japan (jeg ved godt, japanerne slog Montenegro, men mod Danmark var de rigtig dårlige) og Tunesien været for det danske landshold.

1

Men nu venter formentlig en anden størrelse i morgen mod Brasilien. Jeg skriver formentlig, fordi Brasilien har skuffet stort indtil videre. Verdensmestrene fra 2013 smed point mod Japan og fik kun en stram etmålssejr over Tunesien. Og tirsdag blev de så kørt over af Rusland, som slog sydamerikanerne 24-16.

Det virker jo ikke skræmmende, men på holdkortet rummer Brasilien mere kvalitet, end resultaterne har vist indtil videre. Noget tyder dog på, at brasilianerne har meget svært ved at mønstre den rette motivation til denne slutrunde.

 

Så betingelserne for en dansk sejr bør være gode. Og det er også nødvendigt. For hvis Danmark taber, kan landsholdet ende med at stå i en situation, hvor Rusland skal besejres i den sidste gruppekamp, hvis man skal gå videre til ottendedelsfinalerne.

Med tanke på, at Rusland indtil videre har præsenteret sig fra sin skarpeste side og ligner en alvorlig finalebejler, så er det absolut ikke at foretrække, at Danmark på den måde ender i det ultimative drama.

Derfor skal billetten til knockoutkampene sikres onsdag. Og det tror jeg også, at den bliver. Men for at være helt ærlig, så finder jeg lidt mere af min optimisme i brasilianernes mangler end i Danmarks styrke lige nu. For jeg er stadig i tvivl om, hvad danskernes reelle niveau er.

De seneste to kampe har givet de rødhvide lidt medvind efter mareridtsåbningen mod Montenegro, men spørgsmålet er, hvor klippefast selvtilliden er, hvis man igen møder mere kompetent modstand.

Danskerne bør dog komme med et større fysisk overskud end brasilianerne. Selvom jeg undervejs i kampen sad og undrede mig over, at Stine Jørgensen skulle tilbringe så mange minutter på banen i en kamp, hvor det ikke var nødvendigt at trække på anførerens kræfter.

1

Dem skal der nok blive rigeligt brug for i den resterende del af turneringen. Klavs Bruun Jørgensen har selv brokket sig over det tætte kampprogram, som han kalder respektløst, og set i det lys burde han måske have givet holdets absolut vigtigste spiller mere tid på bænken til at lade batterierne op.

Men set over en bred kam fik Klavs Bruun fordelt ressourcerne godt, og det kan blive enormt vigtigt i kampen mod Brasilien, der kommer med et langt større fysisk tryk end Japan og Tunesien har gjort.

SMS

Hitter på Facebook