Corona-modstanden op til VM er enorm – og det er på et opsigtsvækkende niveau.

Det mener B.T.s håndboldkommentator Johnny Wojciech Kokborg, efter den islandske VM-spiller Björgvin Pall Gustavsson på vegne af flere spillere har indsendt en officiel klage til Det Internationale Håndboldforbund.

»Syv dage til VM – og det koger allerede! Det er et opsigtsvækkende træk af den islandske keeper.«

»Og det viser helt klart, hvor upopulære IHFs regler egentligt er blandt atleterne. Altså dem, der bliver direkte ramt af det.«

Bjorgvin Pall Gustavsson.
Bjorgvin Pall Gustavsson. Foto: BERNADETT SZABO
Vis mere

Reglerne under VM i Polen og Sverige lyder, at spillerne skal testes for corona flere gange.

Det gælder i dagene før VM, efter det indledende gruppespil og lige inden en eventuel kvartfinale. Hvis en spiller tester positiv, skal vedkommende være isoleret i fem dage. Og først herefter, hvis man kan fremvise en negativ test, må man spille igen.

Ifølge Gustavsson kan spillerne blive forhindret i at udføre et arbejde uden grund.

Vel at mærket, fordi turneringens coronaregler ikke stemmer overens med Polen Sveriges, hvor VM spilles.

»Turneringsreglerne (for corona, red.) er strengere end de eksisterende regler i de respektive lande, og det er arrangøren, der har lavet de her regler,« står der blandt andet i klagen, som fortsætter:

Johnny Wojciech Kokborg mener ikke nødvendigvis, at det sidste ord i denne sag er sagt:

»Det er potentielt brænde til bålet om et direkte opgør mellem spillerne og forbundet. Jeg er dog spændt på, om andre VM-spillere hopper med på retorikken – sker det, så sætter jeg popcornene over.«

»For så får IHF, der indtil videre gemmer sig, et kæmpe problem på hånden.«

VM starter 11. januar – Danmark spiller sin første kamp to dage senere mod Belgien.