Av, av, av Norge. Det må gøre nas. Norge havde fat i Danmark i første halvleg, men i anden skruede de danske håndboldherrer på alle knapper og leverede en total ydmygelse.

Spændingen var aldrig til stede i anden halvleg. Danmark vandt 38-24 (19-16) over Norge.

Læs B.T.s dom over kampen her:

Danskerne stod i kø for at give nordmændene en lussing i anden halvlegs vanvittige opvisning.

Men skal vi alligevel pege på én dagens mand i skysovs er det 7-meter-maskinen Emil Jakobsen.

Han var STENSIKKER på alle straffekast og stærk fra fløjen.

Men hele landsholdet sprudlede.

Det kan godt være, at nordmændene i første halvleg alt for let fandt vej forbi Emil Nielsen i det danske mål, men det var ikke alene keeperens skyld.

Forsvaret var hullet som en si og alt for passive. Emil Bergholt formåede slet ikke at smide nordmændene væk.

Assistenttræner Kronborg savnede aggressivitet og ti procent mere energi i pausen. Det gjorde vi også!

Bergholt måtte i slutminutterne suse i omklædningsrummet til tjek af endnu ukendte årsager.

Emil Nielsen – 4
Kevin Møller – 5
Magnus Saugstrup – 4
Emil Bergholt – 3
Simon Hald – 4
Mads Mensah Larsen – 4
Magnus Landin – 3
Emil Jakobsen – 5
Niclas Kirkeløkke – 4
Mathias Gidsel – 5
Johan Hansen – 4
Lasse Andersson – 3
Mads Hoxer – 4
Thomas Arnoldsen – 4
Simon Pytlick – 5
Lasse Møller – 3

Nikolaj Jacobsen – 5

Hele Norge troede lige, at de måtte lege med de store.

Men nej! Danmark havde et helt andet og langt højere niveau end vores kære naboer mod nord, da det blev alvor i anden halvleg.

På nul komma fem dræbte Emil Nielsen, Mathias Gidsel og co. AL spænding i kampen i begyndelsen af anden halvleg. 'Tag nu bare hjem!' lød opfordringen.

Der var aldrig reel tvivl om den danske sejr.

A hva, 14 minutter!?!?

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Emil Nielsen var låst inde i omklædningen, mens en svindler i forklædning havde taget plads mellem stængerne i det danske mål.

For den danske målmandsstjerne var HELT VÆK i kampens indledning. Næsten et kvarter skulle der gå, før han endelig fik lappen på et norsk skud på mål.

Først efter 20 minutter stemplede Emil Nielsen så for alvor ind med hele tre redninger i træk. Det var altafgørende for, at Danmark fik vendt kampen og gik foran til pause. Men er du tosset, vi nåede at blive nervøse!

Den tidligere GOG-keeper Viktor Hallgrímsson var kun ni år gammel, da Islands landshold sidst spillede en slutrundesemifinale.

Fredag møder ønationen mægtige Danmark i Boxen i Herning!

Island er slutrundens største overraskelse, men kan de ride på succesbølgen og stille noget op mod Nikolaj Jacobsens tropper?

TV 2-ekspert Lasse Svan var ikke i tvivl før onsdagens kamp. Han foretrak Kroatien som dansk semifinalemodstander...