DANMARK ER VERDENSMESTRE IGEN (X 4) – efter en til tider ond og hadsk finale mod Kroatien, der kun følge med danskerne i første halvleg.
32-26 lød den danske finalesejr på - kroaterne slap nådigt, da Danmark begyndte fejringen et kvarter før tid.
Læs B.T.s dom over Danmarks triumf herunder:
Det er vist på tide at få kigget på det periodiske system. For det giver snart ikke længere mening, at den kemiske betegnelse for guld er 'Au' – det er jo tydeligt, at 'Dk' er langt mere passende.
Danmark er verdensmestre for fjerde gang i træk. Det er helt surrealistisk. Vi kan efterhånden godt konkludere, at Mester Jakobsens drenge er det bedste harpiksdynasti, som verden har set. Bedre end svenskernes 'Bengan Boys' og bedre end de franske 'Les Experts'.
Og hvorfor skulle den danske dominans dog stoppe? Mathias Gidsel er 25 år, Simon Pytlick er 24 år, Emil Nielsen er 27 år. Nikolaj Jacobsen har kontrakt helt til 2030. Det kan blive til mange gyldne år.
Og drop nu det der med, at det er kedeligt, at det er det samme hold, der altid vinder. Nyd i stedet at få lov at opleve denne æra. Og husk, at der ikke findes noget sjovere end at vinde.
Det er i Oslo, at Nobels Fredspris hvert år bliver uddelt. Det tvivler vi lidt på, at kroaterne er klar over.
For de var kommet til den norske hovedstad med en plan om alt andet end fred. Der var mord i Balkanøjnene fra første sekund. Og allerede kort inde i opgøret blev der begået et mindre mordforsøg på Simon Pytlick, som burde have kostet mere end to minutter i skammekrogen. Nikolaj Jacobsen var så arrig.
Helt galt gik det, da Rasmus Lauge blev slagtet i en kontra af den kroatiske forsvarsgeneral Marko Mamic. Der udbrød decideret slåskamp mellem de to hold. Mamic blev selvfølgelig belønnet med et rødt kort.
Det var også helt tydeligt, at Mathias Gidsel – 'Den lille mus', som kroaterne hånligt kalder ham – skulle have alvorligt på munden. Helt omme på bageste række i Unity Arena kunne man høre klaskene fra de kroatiske tacklinger, når Mathias Gidsel kom tæt på de glubske forsvarsspillere.
Heldigvis lod danskerne sig ikke kyse af modstandernes brutale og voldsomme taktik – og Pytlick, Gidsel og Lauge fortsatte med at sætte liv og lemmer på spil. Det er sådan noget, verdensmestre er lavet af.
NU skal de danske drenge lige ind og stå på rådhusbalkonen, have en våd nat på Remées nyeste natklub og alt det der jazz. Og måske skal de også lige have et lille hvil.
Men så skal sigtekornet så småt stilles ind på EM-slutrunden om et år. Af en eller anden mærkelig grund har Nikolaj Jacobsen endnu ikke knækket koden til at vinde et europamesterskab.
Og skulle det lykkedes denne gang – så vil Danmark være det første hold nogensinde til at kunne kalde sig regerende verdensmestre, regerende olympiske mestre OG regerende europamestre.
Og så vil et i forvejen historisk landshold blive ENDNU mere historisk. Det er da noget at gå efter.
Men først venter en fortjent fest. Nyd den, drenge.
