Hånd i hånd fulgtes de yndigt ad hele vejen.

Sådan næsten da. For tændingen var i den grad en DM-finale værdig, da Odense og Esbjerg bragede sammen i en intens kamp tirsdag aften.

Odense trak fra de sidste ti minutter og vandt med 31-27 i en kamp, hvor en landsholdsspiller stjal rampelyset.

Herunder kan du se B.T. Odenses karakterer til Odense-spillerne.

Hvis ikke det var for slyngveninden Højlund, ville Reinhardt have trukket overskrifter med flere fremragende redninger, som vi kender hende, men hun blev trods en brandkamp fuldstændigt overskygget.

Uden for bedømmelse.

Kunne ikke redde det ene straffekast, hun fik chancen for at redde.

Uden for bedømmelse.

Ligesom sin hollandske fløjkollega fik hun ikke meget at arbejde med i højresiden. Da Ikehara endelig fik bolden i hænderne, lobbede hun den over målet.

Ak ja. Hollænderen var marginalt bedre end Cohrt fra venstrefløjen, der bare ikke fungerede for Odense i den her kamp.

'Orange Power' er ikke bare Odense-fanklubbens navn. Det kunne også være Housheers tilnavn, for hollænderen hamrer boldene i kassen. Når hun ikke gør, finder hun som regel en medspiller på stregen med et smukt indspil. Det bedste øjeblik var dog alligevel, da hun læste en Esbjerg-tværaflevering, stjal bolden og scorede på kontraen.

Freja kom til Cohrt fra venstrefløjen mod. Den tidligere landsholdsspiller kunne slet ikke ramme inden  for den rød-hvide ramme fra kampens start. Efter to forbiere og en regelfejl i tredje forsøg blev hun flået ud på bænken, mens hun rystede på hovedet. Der var dog en lille revanche i anden halvleg, hvor hun endelig kom på tavlen i et overtalsspil.

»Jeg vil jagte modstanderne og forsøge at slå dem ned,« lød det fra håndboldikonet i sidste uge. Med sin partner-in-crime Rikke Iversen gik hun til stålet og gjorde i perioder livet surt for Esbjerg-angrebet. Men Henny Reistad kunne ofte gøre, hvad hun ville.

Den hollandske højrefløj slog rødder i sit hjørne, hvor bolden stort set aldrig fandt ud. Det kan man kalde vanskelige arbejdsbetingelser. Men hun kan være ligeglad, for Odense vandt.

Uden for bedømmelse.

Uden for bedømmelse.

'Hvad sker der?!' Overraskelsen lyste ud af Aardahl, da hun blev lagt ned af Vilde Mortensen på bryder-manér. Ud over en enkelt bold, der smuttede ud af det norske greb, påvirkede det ikke Aardahl, der ellers var sikker både defensivt og offensivt, hvor hun også udnyttede flere straffekast.

Der var konstant finurlige håndtegn i luften fra Rej, der viste sin evne til at være spilstyrende og dirigere holdkammeraterne gennem paletten af utallige spilsystemer, der skulle overrumple modstanderen. Det vigtigste spilsystem viste sig at være 'spil bolden til Højlund', og det gjorde Rej fortrinligt.

Mamma Mie, hvor er hun fuldstændig vanvittigt god! Hvis man kigger væk et øjeblik, har Mie Højlund formentlig scoret i mellemtiden. Som i starten af anden halvleg, hvor hun med to geniale gennembrud bragte Odense foran med to i løbet af 20 sekunder. I det hele taget var Højlund ustyrlig i sine gennembrud, der gennemborede Esbjerg-defensiven som et slagbor i en papvæg.

Iversens kampgejst er uvurderlig for et hvilket som helst hold, når hun flår i modspillerne og uddeler highfives til medspillerne. Hun var stiktosset på Kristine Breistøl og senere på dommerparret, men frustrationerne gjorde hende blot endnu farligere. Offensivt kunne landsholdsspilleren også finde netmaskerne.

Den rutinerede bagspiller var sikker i boldomgangen, når hun var på banen og bidrog til Odense tempofyldte angrebsspil.

Jeg ved ikke, hvad Kirkely havde givet Mie Højlund før kampen, for det var en helt eminent præstation af landsholdsstjernen, hvis gennembrudsstyrke ellers ikke blev udnyttet til fulde i semifinalerne mod Herning-Ikast. Det virker til, at Ulrik Kirkely har gjort det evige favorithold, der ikke kunne vinde, til en sand vindermaskine, der er meget svær at stoppe.

Den anden – og potentielt afgørende – DM-finale spilles i Esbjerg lørdag.