Nicolaj Jacobsen hader at tabe. Han er ikke vant til det.
Men på trods af et sjældent nederlag på 30-33 til Sverige søndag i Royal Arena var der noget andet, der stod helt klart.
Et helt klart signal fra håndboldherrerne.
Her er B.T.s dom fra venskabskampen mod svenskerne:
Et bæst. Den nybagte far stjal al opmærksomhed på mors dag. I fraværet af de tunge kanoner kunne Lasse Møller selv indstille sin tordenarm til 'dommedagsdrøn'.
Han var en fornøjelse at se på banen fra start til slut. Jo, jo, han hamrede kasserne ind, men han var veloplagt i at assistere sine holdkammerater. Med en fræk bold bagom det svenske forsvar fandt han først Emil Madsen, siden fandt han så bare alle andre.
Stærk besked fra Møller, der har været så grueligt meget igennem skadesmæssigt. Jublende gik han til pausen. Træningskamp? Tsk. Det betyder noget dét her.
Marcus Midtgaard
Flop? Langt fra. Men han havde det lidt svært i de minutter, han fik på banen. Der var tempoet måske en anelse højere både offensivt og defensivt, end han normalt er vant til hos Mors-Thy. Han skal bare huske debuten mod Norge, for der kunne man se, hvad han har at byde på. Hurtigt videre.
Emil Nielsen 5
Mikkel Løvkvist UB
Emil Jakobsen UB
Mads Mensah Larsen 3
Emil Madsen 4
Lasse Møller 5
Simon Hald 3
Marinus Munk 3
Emil Bergholt 4
Jacob Holm UB
Lukas Jørgensen 5
Tobias Nielsen 4
Marcus Midtgaard 3
Mads Hoxer 4
Thomas Damgaard 4
Martin Bisgaard 4
---
Nikolaj Jacobsen 4
Solen skinnede udenfor, København var lukket ned på grund af marathon og der var masser af liv i gaderne. Øllene kolde, isene lige så.
Alligevel havde 11.000 danskere valgt at sidde indenfor klokken 16.00 en søndag i maj for at klappe trofast i Royal Arena. En kollektiv langemand til DMIs prognoser.

Overraskende er det næppe, når vi ved, at danskerne er håndboldgale som bare pokker. Alle vil have et glimt af de firedobbelte - olympisk guldvindene - verdensmestre. Også selvom det 'bare' er en træningskamp uden stjerner som Mathias Gidsel og Simon Pytlick. Næh, danskerne vil sgu have noget Martin Bisgaard og Thomas Damgaard.
Landskampen mod svenskerne var den perfekte familieudflugt, men stemningen var alligevel på kogepunktet.
Og det må vi også bare sande, at håndboldfeberen er. Håndboldherrerne behøver ingen yderligere introduktion.
Heller ikke, når solen skinner i hovedstaden. Hvem sagde jydesport?
Åh nej, det så grimt ud. PSG-spilleren Jacob Holm måtte bæres ud af Royal Arena af den danske stab, da han kom til skade i et dansk angreb.
Det så alvorligt ud, da han ikke selv kunne gå ud af banen.
Han blev klappet ud i omklædningsrummet af de danske fans, men stemningen dykkede efter skaden. Og det samme gjorde det danske spil.
Der er stadig otte måneder til EM på hjemmebane i Herning, men landstræner Nikolaj Jacobsens tanker er allerede rettet mod at langt om længe at få den sidste brik til sit vilde landstræner-cv: EM-guldet.
Når landsholdet møder ind til efteråret igen, er det derfor efter alt at dømme slut med eksperimenter, debutanter og andet godt. Jacobsen ved, hvem han vil satse på.

Spørgsmålet er så, om debutanterne Martin Bisgaard, Thomas Damgaard, Marcus Midtgaard og Tobias Nielsen har spillet sig tættere på truppen.
Vigtigst af alt bliver det dog at få profiler som Magnus Saugstrup, Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Rasmus Lauge sluset ind igen.
Historikken viser, at det næppe er et problem.
