Danmark er i OL-finalen efter en nervepirrende 27-23-sejr over Spanien i semifinalen.

I en yderst nervøs og målfattig kamp var danskerne konstant et lille skridt foran spanierne, og nu venter Frankrig i lørdagens guldkamp.

Nikolaj Jacobsen kan især takke stjernerne Mikkel Hansen og Niklas Landin for, at der nu skal spilles om guld.

Herunder kan du se, hvordan B.T. vurderer indsatsen fra de danske spillere:

Blev for tredje kamp i træk skudt lige i madkassen. Og det skal man som modstander lade være med, for det er benzin på Landin-bålet. Efter det åd han de spanske skytter, som var de små lækre stykker jambon iberico. Endelig fik vi 60 minutters topbold fra Landin.

Uden for bedømmelse

Lille-Landin, altså! Danmarks enlige venstrefløj leverede endnu en kongekamp. I forsvaret var han en sand conquistador med sine forsvarserobringer. Og i angrebet leverede han uden dikkedarer, når chancen bød sig. Får han egentlig nok kredit for dette holds succes de seneste år?

Ung kniv – stadig alt for uskarp i angrebet. Saugstrup fik tilføjet endnu et par grå hår til samlingen hos Nikolaj Jacobsen med nogle grumme afbrændere. Det er lidt bekymrende, for begge stregspillere har glemt skarpheden derhjemme. Op igen, Magnus!

Danmarks fløjnestor har spillet så mange mindeværdige landskampe. Dette var ikke én af dem. Startede med at banke sin første afslutning lige ind i armene på Vargas. Scorede så på den næste chance. Og det blev kendetegnende for en kamp, der var lidt op og mest ned for Svan.

Så fik vi vækket 'El vikingo mejor'. God morgen, Henrique – fornøjelse, du kunne komme! Billedet af Møllgaard med fråde om munden er nok det første, der dukker op, når de spanske skytter lukker øjnene i aften. Nøj, hvor var han god – på sådan en dag er han verdens bedste forsvarsspiller.

Som vi kender ham – Mensah er Nikolajs schweizerkniv, som bliver hevet frem, når der er noget, der skal løses. Han tager aldrig gidsler, mosler på med 100 kilometer i timen og efterlader alt på banen – ja, alle klicheerne passer på Mensah-bamsen.

Øv, altså – han har noget, der skal kigges på med de afslutninger. Han er bedst, når han har to forsvarsspillere hængende på hofterne i en spids vinkel, der scorer han som regel. Men på de helt åbne upressede muligheder har han et problem.

Buenas dias, España – I kender godt Mikkel Hansen, ikke? Det er ham, der altid leverer varen mod jer. Og selvfølgelig også i denne OL-semifinale, hvor Mikkel foldede repertoiret ud. Han skyder ikke, som han gjorde for ti år siden, men alligevel laver han 12 kasser! En angrebsstrateg, der får Iniesta til at ligne en lilleputspiller.

Uden for bedømmelse (for gud ved hvilken gang)

Uden for bedømmelse

Den danske Dolph Lundgren giver forsvaret så meget defensiv muscle power, at det er en sand fornøjelse. Han havde en stor aktie i den spanske målkrise. Men det bliver altså stadig alt for hektisk, når han sniger sig med op i angrebet. For mange dårlige beslutninger.

Efter pragtkampen mod Norge kom Holm lidt ned på jorden igen. Men hans gåpåmod er forbilledligt, og de spanske forsvarsspillere fik ikke et sekunds ro, når Jacob Holm var på banen.

You can knock him out but you can't keep him down. Der skal mere end et frontalt hoved mod halgulv-møde til at holde den danske ungersvend fra at spille en OL-semifinale. Leverede som altid en indsats, hvor han med dødsforagt angreb de store spanske forsvarsklipperter – som en gravhund, der går i struben på et kobbel glubske rottweilere.

Han havde fået indstillet sit forsvar perfekt til det spanske gammelmandshåndbold. Og så kræver han den perfektion, der holder alle danskerne til ilden. Der vanker skældud, når man dummer sig, om man hedder Saugstrup eller Hansen til efternavn. OL-succesen er i den grad Mester Jacobsens fortjeneste.

Liselotte Sabroe