
Vores nerver holder ikke til mere!
I et intenst – men også fra dansk side rystende nervøst – kæmpedrama i Boxen var der kommet styr på det danske forsvarsspil.
Men desværre haltede det ellers så højt besungne danske angrebsspil alvorligt.
Men til sidst fandt Mathias Gidsel melodien og sørgede for en forrygende dansk forløsning og 32-29-sejr.
Læs B.T.s dom over dramaet herunder:


Den nordjyske forsvarsbamse fik endelig gnedet januar-søvnen ud af øjnene og vågnede op fra sit vinterhi.
Anføreren knoklede i defensiven, så han til sidst var så udtømt, at han lignede Jonas Vingegaard på de sidste 500 meter op ad Alpe d'Huez.
Undervejs blev han også slået halvt bevidstløs af en fransk albue.
Forbilledligt fightet.


Han fik en større rolle, end vi lige havde regnet med. Rasmus Lauge havde ikke dagen, og så fik Andersson også en del nogle sjældne angrebsminutter.
Desværre blev det indimellem for nonchalant. Især i den såkaldte 'andenfase', når Danmark havde erobret bolden.
Der var fejlaflevering, kontra-afbrænder og angrebsfejl. Lasse, skru venligst lige to procent ned, så overblikket også kan følge med.
Løste dog opgaven i det stationære angrebsspil ganske godt. Så vi erkender, at flop-titlen er lidt hård.

Emil Nielsen – 4
Kevin Møller – UB
Magnus Saugstrup – 5
Emil Bergholt – UB
Simon Hald – 4
Mads Mensah Larsen UB
Magnus Landin – 3
Emil Jakobsen – 5
Niclas Kirkeløkke – 3
Rasmus Lauge – 3
Mathias Gidsel – 5
Johan Hansen – 3
Lasse Andersson – 3
Mads Hoxer – UB
Simon Pytlick – 3
Lasse Møller – UB
Nikolaj Jacobsen – 3

EM-FESTEN LEVER!
Men av av av, hvor skulle vi grueligt meget igennem i løbet af de 60 minutter.
For det var et til tider ukendeligt dansk landshold, der fortsatte de bekymrende takter fra nederlaget til Portugal
Antallet af tekniske fejl bare i første halvleg oversteg nærmest det samlede antal fejl, dette landshold lavede under hele VM-slutrunden for et år siden.
Danskerne lavede kun 11 mål i kampens første 30 minutter. Mathias Gidsel og Pytlick blev pakket ned af et fransk landshold, der havde luret de to kammeraters småspil.
Og det var nok til fuldstændigt at tage luften ud af det danske angrebsspil. Rasmus Lauge kunne ikke komme i gang. Fløjene blev udsultet – de fik aldrig bolden. Stregspillet var nærmest ikke til stede.
Men til allersidst fandt Mathias Gidsel selv løsningerne – og viste, hvorfor han er det fænomen, han er!
Og nu lugter det pludselig igen af fest på Rådhuspladsen om halvanden uge.

Den danske defensiv slog i gruppespillet alvorlige sprækker. Forsvarsalliancen mellem først Saugstrup og Bergholt – og siden Saugstrup og Hald – har været en tur i tørretumbleren, som en transatlantisk forsvarsaftale med Donald Trump.
Men ooo lala – til opgøret mod franskmændene havde danskerne aktiveret den forsvarsartikel, der sørgede for 'kødmad'.
Mens angrebsspillet hakkede afsted, var Hald og Saugstrup vågnet op, som to Holger Danske-tvillinger i defensiven. De franske spillere fik på munden fra start af – og de brød sig ikke om det!

EM-drømmen er tilbage på sporet. Og regnestykket er ret let nu. Danmark skal bare vinde de sidste tre mellemrundekampe, og så står den på semifinale på næste fredag.
