Lyt til artiklen

Sikke en finale, sikke et vanvittigt drama.

Og hvor gør det bare ondt lige i disse minutter. For Danmark havde en historisk chance for at vinde EM-guld, og i særligt første halvleg så det også ud til, det ville ende sådan.

Men det er Norge. Det må vi bare huske. Og de rutinerede stjerner viste i den grad, hvad de var lavet af, i anden halvleg, hvor de fik lukket meget bedre ned for danskerne.

Det betød et nederlag på 25-27 og sølvmedaljer til Jesper Jensens mandskab efter en ellers flot slutrunde.

Det var en kæmpe milepæl at nå den finale efter nogle år, hvor kvinderne lige så stille har kæmpet sig tilbage til den absolutte håndboldtop. Lad os lige starte med at slå det fast.

Men de sagde det allerede selv, inden kampen. At uanset hvad ville det være en skuffelse ikke at stå med guldet, når nu det var så tæt på.

Og hvor er det dog også forbandet ærgerligt – den gør ondt, den her. Især fordi danskerne havde det helt i egne hænder. De førte med 15-12 ved pausen efter en flot første halvleg, men formåede ikke at stå distancen.

Samtidig viste Norge også bare, hvorfor de er et vaskeægte mesterhold. For nordmændene er en uhyggelig maskine, der aldrig giver op – de fik kæmpet sig flot tilbage efter pausen og fik vendt det hele på hovedet.

Hvordan kan det lade sig gøre, sad man nogle gange og tænkte. Helt fortjent plads på årets 'All Star'-hold. Jeg taler om Emma Friis, der godt nok lavede nogle fejl, men hun leverede også vilde detaljer. Sjældent har nogen leveret en så uimponeret første halvleg.

Hun er simpelthen for vild. Det er hendes blot anden håndboldslutrunde, men det var ikke til at se. Iskold på en friløber, på straffekast, skød mellem benene på Silje Solberg, og i anden halvleg scorede hun på helt vanvittig vis et mål nærmest fra siden af målet.

Nårh ja, og så leverede hun da også lige et lob på Katrine Lunde – hvorfor ikke? Hun er blot 23 år – men sikke en stjerne, der er født på det danske landshold. Det skal nok blive stort – også selvom aftenens resultat var en skuffelse.

Bare det at stå i finalen var stort, og hvor har landsholdet bare rykket sig de sidste par år. Det er kun gået én vej, og Jesper Jensen kan nok også stadig finde ting at forbedre.

Men noget holdet i den grad kan tage med er den mentale del, som de også selv taler så meget om. I dag manglede der dog lige det allersidste, da det spidsede til.

De har vist det i flere kampe, senest mod Montenegro, der lagde et højt og voldsomt fysisk og verbalt tryk. De viste det også flere gange mod Norge, men der manglede bare det allersidste. Øv, øv, øv.

Var det den manglende rutine med store finaler, der viste sig? Måske. Men danskerne er i den grad en – flot – erfaring rigere.

For igen – når man ser på, hvor holdet stod for bare tre år siden ved VM i Japan, så er der sket en hel del. Og det er i den grad værd at tage med, også selvom det ikke blev til EM-guld.