Det startede grimt og sluttede suverænt.
Danmark er i VM-kvartfinalen med især én bekymret mine. Læs B.T.s dom her:


Av, det var et mareridt fra ende til anden.
Anden halvleg var en ørkenvandring i dårlige afslutninger, og den kamp skal hun bare glemme hurtigst muligt.
Et mål på fem afslutninger er langt under niveau.


Det er tydeligt, Helle Thomsen vil have Kristina Jørgensen ind i en helt central rolle.
Og det har faktisk også været en af hendes bedre slutrunder i denne omgang.
Hun har noget x-faktor. Førhen har det kunnet munde ud i ren galskab, men det er som om, hun har fundet balancen.
Det viste hun ved flere lejligheder mod Schweiz.

Det siger jo egentligt meget om niveauet til VM, at man kan tillade sig at være rasende over en første halvleg, hvor man 'blot' førte med 17-13.
Landstræner Helle Thomsen havde dog helt ret i sit raseri, for de første 30 minutter var noget af det ringeste, Danmark har leveret ved VM.
Men så gik de helt amok efter pausen og kørte den - helt forventelige - VM-kvartfinaleplads i land.

Nu står Danmark så i knald-eller-fald-kampene uden at have blevet testet overhovedet. Måske et par minutter her og dér. Men aldrig over en hel kamp.
Det er jo ret beset helt grotesk til et VERDENSMESTERSKAB.
Jo, jo måske giver Ungarn lidt kamp i den sidste mellemrundekamp, hvor man spiller om førstepladsen, der kan blive vital i forhold til at undgå Norge videre hen.
Men jeg vil se det, før jeg tror det. Vi skal vist først hen i kvartfinalen mod Frankrig eller Holland, før vi reelt ser, om Danmark kan klare mosten, når det brænder på.

Åh nej, er hun skadet igen?
Anfører Trine Østergaard måtte humpe ud og få behandling på den ankel, der har drillet hende.
Hun kom sent i gang med sit VM, og det vil være en streg i regningen for Danmark, hvis hun pludselig ikke er klar til de afgørende kampe.
Mon ikke Helle Thomsen holder vejret i frygt for en ny skade.

Danmark er i VM-kvartfinalen med stadig én kamp i hånden i mellemrunden. Det er et drømmescenarie for danskerne og Helle Thomsen i sin første slutrunde som dansk landstræner.
Vi må også lette på hatten for en suveræn dansk offensiv.
Nu kan man gå ind uden de store nerver til kampen mod Ungarn. Og så alligevel.
Etteren i den danske pulje vil med højst sandsynlig kunne undgå Norge før en finale. Og det er absolut et sats værd.
Om det er så er Frankrig eller Holland, der venter i kvartfinalen, afgøres først mandag aften, når de to nationer spiller den sidste gruppekamp mod hinanden.
Danmark møder Ungarn søndag 20.30.
VM-toget buldrer videre igen. Fut, fut.

