Danmark raserede Rumæniens netmasker og vandt endnu en storsejr, på 39-24 selvom der var flere problemer undervejs. Læs B.T.s dom her.

Fuld tons på ydersiden, og så er der kun de sørgelige Buka-rester tilbage af det rumænske forsvar.

De anede ikke deres levende råd om, hvad de skulle stille op mod Danmarks højreback, der igen var holdets bedste - især da det var svært i første halvleg.

Han lukrerer selvfølgelig på, at Gidsel trækker meget opmærksomhed, men han er altså også bare verdensklasse i egen ret.

Bergholt skal ikke have hele skylden for den til tider sejlende defensiv, men han blev virkelig fanget på mellemhånd ad flere omgange.

Danmark startede lavt forsvarsmæssigt, gik frem i en offensiv formation og endte så tilbage igen.

Formlen blev dog først fundet med Simon Hald - og uden Bergholt - og det koster desværre en karakter i den lave ende.

Emil Nielsen UB
Kevin Møller 5
Emil Jakobsen 4
Simon Pytlick 6
Rasmus Lauge 4
Mathias Gidsel 5
Niclas Kirkeløkke UB
Magnus Saugstrup 3
Emil Bergholt 2
Mads Hoxer 5
Lukas Jørgensen 3
Magnus Landin 4
Simon Hald 5
Frederik Bo Andersen 3
Lasse Andersson 3
Lasse Møller 3

Der er en overnaturlige forbindelse mellem Simon Pytlick og Mathias Gidsel.

Hvordan skal nogen dog gøre noget som helst ved det to-hovedede monster, som Danmark har skabt i et laboratorium med særlige spilintelligens? 

Danmarks offensiv, der også talte en flyver Hoxer, ser mere skræmmende ud end en tvungen bodytequila til Reality Awards, og vi har endnu ikke set halvdelen af de tricks, som magiske mr. Jakobsen har med.

Forsvaret derimod...

Der var fri éntre og kanapeer til alle til alle fremmødte rumænere, og det skal der selvfølgelig rettes op på i en fart. For herfra bliver det kun sværere.

Vi var da lige ved at falde ned af stolen, da vi efter 21 minutter gloede på scoringslisten.

Hvor fanden var Gidsel?

Danmarks målmaskine havde trukket udvisning og assisteret, men det var som et fatamorgana at se ham fraværende på måltavlen.

Det kunne simpelthen ikke passe, og heldigvis kom han godt med igen. Med ni mål var han med til at sende rumænerne rullende ned af Karpaterbjergene.

Lukas Jørgensen blev støttet af holdkammeraterne.
Lukas Jørgensen blev støttet af holdkammeraterne. Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Lige nu er det helt store spørgsmålstegn, hvad der er sket med Lukas Jørgensen, der måtte bæres ud af hallen efter få sekunder på banen.

Vi må håbe det bedste for stregen, men det så ikke godt ud.

Sidste gruppekamp står mod Portugal, der skuffede fælt ved at spille meget tæt med Nordmakedonien.

Trods et tidligt rødt kort til Danmarks prügelknabe formåede de at holde snor i Portugal og fik sensationelt uafgjort - 29-29!

Kampen mellem Danmark og Portugal spilles tirsdag klokken 20.30, og du kan selvfølgelig følge hele mollevitten lige her på B.T.