Der var ikke spillet mere end få minutter, inden han måtte signalere ud til bænken, at de skulle finde det helt store plaster frem.
Tv-billederne viste da også, hvorfor der var en god grund til det.
For blodet flød fra Simon Pytlicks underarm i åbningskampen mod Algeriet.
Heldigvis for ham var forklaringen ret simpel.
»Jeg har sådan et dejligt brandsår på min skudarm. Anja (Greve, landsholdets fysioterapeut, red.) spurgte inden kampen, om hun lige skulle tape det om, men der var jeg rimelig sikker på, at det ikke ville gå op. »
»At det lige skulle ske på min første aktion, havde jeg ikke lige regnet med,« siger han med et smil og melder alt godt.
Selv havde han svært ved at sætte en finger på det danske spil i storsejren på 47-22 hvor forsvaret stod godt og angrebsspillet flød mere og mere.
For Pytlick var det også mødet med Herning som VM-hjemmebane - ganske som landsholdet oplevede det i 2019, da man blev verdensmestre for første gang.
Dengang var Pytlick ikke på banen. Langt fra.
»Jeg sad nede på Oure Kostgymnasie og lavede lektier. Jeg så alle kampene, og jeg fik den der magiske fornemmelse af, hvad det danske publikum kan,« husker han.
Nu fik han så selv mulighed for at stå midt i det hele. Og det er egentligt ret simpelt at opsummere for den danske stjerne:
»Magisk.«
Danmark møder Tunesien torsdag i den anden gruppekamp. En kamp. Rasmus Lauge næppe kommer til at spille, lyder det fra landstræner Nikolaj Jacobsen. Læs mere om det her.
