Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En noget usædvanlig situation udspillede sig i slutningen af første halvleg i håndboldlandskampen mellem Danmark og Frankrig.

Danmark var foran 17-12 og angreb ned mod det franske mål med en mand i undertal.

Tiden tikkede ned, mens Jacob Holm stod med bolden, og pludselig tudede hornet til pause, i stedet for at danskerne fik afsluttet.

Ifølge hovedpersonen var der tale om en misforståelse.

»Der blev råbt et system, og jeg ventede på, at systemet blev kørt. Det skete ikke, og så løb det lidt ud i sandet. Vi vidste ikke, hvor vi skulle løbe hen.«

»Det må jo ikke ske i slutfasen af en kamp, men vi var foran med fem mål, og jeg tror, at det var med til at gøre, at man kunne smile lidt af det i stedet,« siger en ellers velspillende Jacob Holm.

Over på højre fløj havde Lasse Svan godt luret, hvad klokken var slået.

»Vi mistede bare tiden, tror jeg. Jeg kunne godt se, at der manglede ti sekunder, og jeg tænkte egentlig, at vi byggede noget op. Jeg glemte at få råbt, fordi jeg troede, at der var styr på det. Men da der manglede fem sekunder, kunne jeg godt se, at det var der måske ikke helt alligevel,« siger han.

Trods misforståelsen gik danskerne til pause med en føring på fem mål, og først i slutningen af opgøret kom Frankrig tæt på point.

Frankrig tog sin første føring med halvandet minut tilbage af kampen og vandt opgøret.

Danmark var dog i forvejen garanteret en plads i EM-semifinalen og møder fredag Spanien i samme hal i Budapest.

/ritzau/

Andre læser også