Forløbet omkring Gudmundur Gudmundssons exit som landstræner er et af de meste dramatiske, vi har set i dansk håndbolds lange historie.

Manden vandt OL-guld til Danmark, og mange andre steder var han blevet belønnet med udødeliggørelse og en statue efter eget valg.

I Danmark blev han de facto fyret.

Jeg ved godt, at det blev udlagt, som om Gudmundsson ikke ønskede at få sin kontrakt forlænget. Men det var fra DHFs side udelukkende en venlig gestus over for en træner, som havde mistet spillernes opbakning.

Søren Paaske, håndboldkommentator på B.T.
Søren Paaske, håndboldkommentator på B.T. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Efter balladen ved OL i Rio var deres anbefaling til DHFs ledelse derfor, at man ikke skulle fortsætte med islændingen som landstræner.

Selv om han havde vundet OL-guld, var troen på fremtidig succes ikke til stede. Det skulle den efterfølgende fiasko til VM i Frankrig så også manifestere.

Der er ingen spillere, som for alvor ønsker at gå ind i detaljerne omkring Gudmundssons exit, og de har da heller aldrig offentligt bekræftet, at de vendte tommelfingeren ned over for islændingen.

Internt i spillertruppen blev der talt med store bogstaver, da historien om dramaet i Rio, hvor Ulrik Wilbek og spillerne diskuterede en fyring af Gudmundsson, blev lækket og beskrevet af B.T. og TV 2. Siden har de danske spillere mest af alt ønsket at begrave snakken om skilsmissen med Gudmundsson.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det er i udpræget grad lykkedes. Men engang imellem kommer der dog en lille stikpille i retning af islændingen, hvilket understreger, at den tidligere landstræner ikke nyder den helt store respekt blandt danskerne.

På samme måde har Gudmundur Gudmundsson sendt nogle skarpe kommentarer i retning af særligt DHF.

Og man skal da heller ikke være i tvivl om, at den stolte Gudmundsson hungrer efter oprejsning i aften, når EM-åbningskampen fløjtes i gang.

Naturligvis på grund af historikken med DHF og spillerne – og måden, han blev sendt ud ad døren på.

Men også på grund af hans afløser Nikolaj Jacobsen.

Kemien mellem de to trænere er nemlig ikke ligefrem i top.

Fagligt er der respekt for hinandens evner. Men på det menneskelige plan halter det lidt mere.

Da Gudmundur Gudmundsson var landstræner, stod Nikolaj Jacobsen som ekspert i TV 2-studiet og svingede den verbale hammer efter Danmarks kampe.

Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Samtidig var det en velkendt sag, at Jacobsen allerede på det tidspunkt var en af favoritterne til at afløse islændingen, når han en dag var færdig i jobbet.

Jeg ved fra meget pålidelige kilder, at det gjorde Gudmundsson rasende, at han skulle stå skoleret for manden, som efter hans mening kunne have interesse i at fremstille islændingen i et dårligt lys.

Ja, det var helt simpelt ukollegialt og mangel på respekt i hans optik.

Omvendt har Nikolaj Jacobsen korset sig over at se, hvordan Gudmundur Gudmundsson langsomt, men sikkert fjernede spillernes glæde ved at være på landsholdet.

Det har siden Ulrik Wilbeks tiltrædelse som landstræner i 2005 været en af hemmelighederne bag den danske succes, at spillernes syntes, det var sjovt at komme hjem til landsholdet. Samlingerne gav et tiltrængt afbræk fra hverdagen i klubberne, som kan blive monoton.

I landsholdslejren er der normalt frihed under ansvar og en løssluppen stemning, men Gudmundsson er af en anden skole, og hans minutiøse forberedelser og timelange videoseancer kom til at føles som en spændetrøje for en del af spillerne.

Det gjorde det ganske enkelt mindre sjovt at møde ind i landsholdslejren.

Umiddelbart er det da også vanskeligt at finde to personer i håndboldens verden, som er mere forskellige end Gudmundur Gudmundsson og Nikolaj Jacobsen.

Og lige så vel som Gudmundssons hævnmotiv er åbenlyst, så er ærekære Nikolaj Jacobsens tørst efter sejr også til at få øje på.

Han afløste Gudmundsson i Rhein-Neckar Löwen og vandt det mesterskab, som islændingen ikke kunne køre i land i klubben. Og for et år siden vandt han så det VM-guld, som Gudmundsson ikke kom i nærheden af, da han var dansk landstræner.

I aften vil Nikolaj Jacobsen én gang for alle vise, at han er bedst og sætte Gudmundsson på plads i en direkte duel.